Namibia for hele familien
Oplev et fantastisk familieeventyr til Namibia. Vi har sammensat et Namibia-eventyr, hvor der tages hensyn til jer, der rejser med børn. I oplever de største seværdigheder men uden for meget kørsel, og så bor I på lodges, der passer godt til børn, og som har swimmingpool.
Namib-Naukluft Park, er med sine storslåede rullende røde klitter ved Sossusvlei et must-see, når man er på rundrejse i Namibia. I vil også opleve Etosha National Park, som er et af Afrikas store safariområder, både når det gælder størrelse og mangfoldighed af dyreliv. Damaraland’s vilde scenarier og kyststrækningen ved Swakopmund/Walvis Bay med hvaler, sælkolonier og pelikaner er andre store højdepunkter på rejsen. I har jeres egen guide/privatchauffør, så I har maksimal frihed og tryghed på rejsen.