Praktisk information - Afrikas Horisonter

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2729

Email: Afrikashorisonter@gmail.com

Telefon: (+45) 20 97 35 50

Praktisk information

Skal jeg have visum til Kenya / Sydafrika ?

Kenya
Ja – Man kan enten søge visum via Kenyas ambassade i Stockholm eller ved ankomsten til Kenya i paskontrollen. Check altid Kenyas ambassades hjemmeside. Kenyas ambassade i Stockholm – klik her.

 

 

Syd Afrika
Nej – Man får automatisk et turistvisum på 90 dage ved ankomsten, så man skal ikke søge om visa på forhånd.  Check altid på Sydafrikas ambassades hjemmeside.  Sydafrikas ambassade i Hellerup – klik her.

 

 

Mozambique
Man kan få visum ved indrejse, men det anbefales at få et før ankomst til Mozambique. Check altid Mozambiques ambassades hjemmeside. Mozambiques ambassade i Stockholm – klik her

Skal jeg vaccineres?

Det kommer an på rejsens længde. Men generelt kan man sige, når man rejser til Afrika, at man skal have en opdateret stivkrampe /difteri-vaccine. Derudover skal man have vaccine mod hepatitis A (smitsom leverbetændelse) og evt gul feber og malaria piller alt afhængig hvor man rejser hen. Afrikas Horisonter læner sig trygt op ad Udlandsvaccinationen, hvor lægerne er tropemedicinere og altid har de seneste opdateringer mht. vacciner og medicin indenfor rejsemål i troperne. Ellers kan egen læge kontaktes. Se…

 

Udlandsvaccinationen – klik her

Kan børn være med på safari?

Ja børn kan sagtens være med på safari. Der kan dog være nogle restriktioner omkring børnenes alder. Her kan vi i de fleste tilfælde få en tilladelse, så normalt er der ingen problemer.

Er der særlige indrejseregler for børn til Sydafrika?

Børn og unge under 18 år, der rejser ind i Sydafrika (eller i transit) skal være i besiddelse af et af følgende dokumenter: Fødselsattest eller en navneattest eller dåbsattest eller oversat fuldmagt.

 

Check med Sydafrikas ambassade inden afrejse.  Sydafrikas ambassade i Hellerup – klik her

Skal jeg have en rejseforsikring?

Vi anbefaler altid at man tegner en afbestillings- og rejseforsikring.

Hvad skal jeg medbringe af valuta og kreditkort?

Du kan bruge kreditkort (visa og MasterCard) på alle stederne.

Ved bestilling af en af vores rejser, får du en fuld opdateret praktisk informationsliste.

Modtagelse i lufthavnen

Kenya
I ankomsthallen mødes I af Afrikas Horisonters kontakt person – jeres egen private chauffør guide. Han står med et skilt hvor på det navn som rejsen er bestilt i. Som regel er der mange modtagelser så I vil se flere skilte ud over det, med jeres eget navn på. Jeres chauffør guide tager sig af det videre forløb og bringer jer hen til jeres første overnatnings sted eller hvis I lander om morgenen, starter jeres safari eventyr her.

 

Sydafrika

Cape Town.
I ankomsthallen mødes I af Afrikas Horisonters kontakt person som vil følge jer til biludlejningskontoret.

Johannesburg.
Hvis I skal på Sydafrika safari og bo på Mpala eller Shindzela safari lodge bliver i modtaget af vores chauffør som kører jer til lodgen.

 

Ved bestilling af en af vores rejser, får I et fuld opdateret afrejsebrev med alle kontakt data samt telefon nummer på jeres modtagelse.

Hvor mange drikkepenge skal jeg give?

Kenya
En safari chaufførs løn afhænger af drikkepenge fra kunderne. Han får typisk 25 USD pr dag pr. gruppe i bilen. F.eks. 5 personer deles om at betale hvilket giver 5 USD til hver. På lodger og bed and breakfast’s må man ligeledes gerne ligge lidt til stuepigen på værelset. I receptionen på lodgen er der typisk en TIPS box hvori man kan lægge penge ved afrejse.

 

Sydafrika
Ligeledes er det god skik at give drikkepenge i Sydafrika. I receptionen på lodgen og bed and breakfast’s er der typisk en TIPS box hvori man kan lægge penge ved afrejse.

 

Ved bestilling af en af vores rejser, får du en fuld opdateret praktisk informationsliste.

Kan jeg drikke vandet fra hanen?

Kenya

Nej – vi fraråder at drikke vandet fra hanen i Kenya. Vi anbefaler at drikke vand fra flaske.

 

Sydafrika

Nogle steder har overnatningsstederne deres egne boringer hvilket man sagtens kan drikke vandet fra. Spørg på lodgen. Andre steder anbefaler vi at drikke vand fra flaske. Spørg på stedet.

Mad og drikke

Kenya

Man spiser godt på overnatningsstederne, når man er på safari. På hoteller og lodger er der som oftest buffeter. På de mindre teltcamps er det internationale menuer og som regel to til tre retter. Alle slags drikkevarer er tilgængelige lige fra vand og øl til vin og drinks, te og kaffe. Ønsker I noget bestemt, skal I blot spørge.

 

Syd Afrika og Mozambique

På safari lodgerne spiser man rigtig godt, nogle steder er der buffet og andre steder menuer a’ la carte. Ellers spises der meget Seafood/skaldyr. Det er fantastiske retter der laves og det er utroligt frisk. Man spiser rigtig godt og får et højt niveau for en meget rimelig penge. Drikkevare og vine er ligeledes af høj kvalitet for små penge.

 

Lokalbefolkningen er meget venlige og vant til turister og kan som oftest arrangere det, gæsterne ønsker.

Hvilken slags tøj skal jeg have med på safari?

Komfortabelt og afslappet tøj som passer til årstiden. Når du er på safari, kan det være lidt køligt om morgenen og aftenen, så der vil en trøje gøre nytte.

 

Ved bestilling af en af vores rejser, får du en fuld opdateret pakkeliste.

Kan jeg bruge min mobiltelefon?

Mobiltelefon har normalt god dækning i det meste af det østlige og sydlige Afrika. I  nogle områder må man dog forvente, at det ikke fungerer optimalt.

Er der internetadgang?

Der er generelt internet adgang på alle overnatningsstederne i Kenya og Sydafrika. Det kan dog til tider være ustabilt. I Kenya er det typisk i reception/restaurant områderne det fungerer.

På Maji Moto Eco Camp ude hos Masaierne i Kenya er der ingen Internet eller WIFI. Derimod samvær og ro 🙂

El og danske el-stik

Der er 230V i Kenya og Sydafrika som herhjemme, men stikket er forskelligt. Vi anbefaler at tage en rejseadapter med.

Kan jeg få vasket tøj?

Ja – det er muligt på alle vores overnatningssteder mod et beløb. Spørg ved behov.

Veje og infrastruktur

Kenya

Kenyas infrastruktur er ganske glimrende i turistområderne. Nogle veje i safari områderne kan dog i regntiden være mudret og forholdsvis korte afstande kan tage lidt tid at forcere. Der kan forekomme lidt bump og rystelser undervejs. Men chaufførerne er vandt til det og kender alle tricks .

 

Syd Afrika

Syd Afrika har en god infrastruktur og vejene er gode ligesom herhjemme. Selvom det er venstrekørsel, så er syd afrikanerne generelt venlige og gode bilister.

Chauffør guides i Kenya

I får jeres helt egen private chaufførguide og safarikøretøj fra Afrikas Horisonter og er jeres eget sluttede selskab uden indblanding fra andre. Der vil kun være jer i bilen.  Jeres chaufførguide taler perfekt engelsk, kender nationalparkerne indgående og selv de mindste kørestier. Han ved hvor dyrene er og modtager løbende meldinger ang. nye muligheder og dyreforekomster.

Alle vores chaufførguides har en grundig uddannelse og er certificeret. De kender til alle dyr, fugle og den kenyanske kultur og levevis. De er meget serviceminded, humoristiske af natur og imødekommende. Man kommer hurtigt og naturligt ind på livet af dem og kan spørge om alt man måtte ønske undervejs. Vi bruger kun chaufførguides fra vores faste samarbejdspartner Eyes On Africa som har Certificate of Excellence. Klik her for yderligere info

Billeje i Sydafrika

I ankomsthallen i Cape Town lufthavn modtages I af Afrikas Horisonters kontakt person som byder jer velkommen og hjælper jer hen til biludlejningen, samt med alle spørgsmål I måtte have. Billeje fungere upåklageligt ofte bedre end mange steder i Europa.

 

Ved bestilling af en af vores rejser, får du en fuld opdateret praktisk informationsliste omkring billeje.

Vandre safaris

Almindelig vandring

Der er ingen behov for noget specielt vandre niveau når du skal på vandre safari. Vandringerne er let vandring og kræver blot at du kan gå et par timers rolig gang i almindeligt terræn.

 

Vandring med masaier

På vores vandring med Masaier, vandres fra 15 – 20 km om dagen. Vandringen foregår i roligt tempo med flere pauser undervejs. Terrænet kan være en smule kuperet men vandringen er let.

 

Cykling med masaier

Alle kan være med på disse cykelture. Der er ingen fysiske krav der skal være opfyldt. Man kan køre i behageligt tempo, hvis man vil det og kan man holde pauser efter behov.

Afrejsebrev

Ca. 6 uger før afrejsen sender vi et afrejsebrev med samtlige oplysninger og praktisk information til jeres rejse, inkl. tlf. numre til vores kontor i Kenya / Sydafrika samt jeres modtagelses person i lufthavn.

TAG KONTAKT