Ultimativ Botswana safari med kant
En rejse til Botswana er en rejse til nogle af Afrikas mest uspolerede safariområder, hvor det stadig er naturen, der sætter dagsordenen. I får en ultimativ safarioplevelse i det autentiske Afrika.
Denne rejse er for jer, der ikke vil gå på kompromis. I får den bedste safari, og I bor de dejligste steder på de mest eksklusive mobile camps inde i Chobe National Park samt i privat område i Okavango deltaet. Safarien er eksklusiv og afvekslende, når I ser dyrene fra safarikøretøj, til fods, fra kano og båd. Servicen er uovertruffen og meget personlig, og I får mad af meget høj standard.
De tre camps, hvor I skal bo, ejes af &Beyond, som har fokus på bæredygtighed og naturbevaring.