Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 60 16 75 90 | (+45) 22 82 75 90

andBeyond Chobe under Canvas

andBeyond Chobe under Canvas

Chobe National park – Chobe Riverfront

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Intro

Chobe National Park er et dyremekka og især kendt for sin store koncentration af elefanter og bøfler. I parken kan I se The Big Five, og derudover er der et rigt dyreliv langs Chobe floden.
Chobe National Park var den første nationalpark i Botswana. Den er på 11.700 km² og dermed større end Sjælland og Fyn tilsammen. Det siges, at der er op til ca. 120.000 elefanter i parken, hvilket gør det til den største koncentration i verden.

 

Beliggenheden

andBeyond Chobe Under Canvas er en mobil camp inde i Chobe National Park med kort afstand til Chobe floden. Området kaldes også Serondela eller Chobe Riverfront.
Campens placering varierer, og det er kun muligt at have 5-6 nætter, hvorefter campen tages ned og flyttes til en anden placering. På denne måde forstyrrer man områdets dyreliv mindre og gør oplevelsen mere autentisk.
Kasane internationale lufthavn ligger ca. en halv times kørsel fra campen, og Victoria Falls er ca. 1 ½ time derfra.

 

Campen

andBeyond Chobe Under Canvas er af højeste niveau inden for mobile camps, men er mere simpel end en stationær camp. Her handler det om at være en endnu større del af naturen. Campen består af 5 safaritelte med store senge, badeværelse med flushtoilet og bad, som består af en spand hejst op over brusehovedet. Der er hverken wifi eller elektricitet.
Maden er dejlig og varieret og lavet over bål, og den serveres i det lille spisetelt eller under åben himmel.
Der er mulighed for at låne en kikkert, som afleveres inden afrejse.

Man skal være 12 år for at kunne bo på campen.

 

Din dag på Chobe Under Canvas

I bliver vækket kort før solopgang, hvor jeres vært står klar med kaffe eller te. I tager nu afsted på morgensafari, og hvis I er heldige, kan I se, hvad de store kattedyr har fanget i løbet af natten.

 

 

Efter nogle timer returnerer I til campen, hvor en stor dejlig morgenmad venter. Nu er det tid til at slappe lidt af i campen, inden en dejlig frokost serveres. Derefter er der eftermiddagssafari, hvor de store flokke elefanter tit bader i Chobe floden. Alternativt er der mulighed for bådsafari på Chobe-floden i en specialbygget fotobåd med fin mulighed for at tage gode billeder af de store elefantflokke der kommer for at drikke, hipoerne der græsser og de kæmpe krokodiller. Når I kommer tilbage til campen, venter en drink ved bålet efterfulgt af en dejlig 3-retters middag under åben himmel, og lanterner fuldender camp stemningen. Når I er trætte, går I tilbage til jeres telt, hvor I falder til ro til savannens lyde.

 

Bæredygtighed

Campen er en mobil camp og har minimal indvirkning på miljøet. Campen har ingen elektricitet. Lamper i teltene drives af solenergi, og maden laves over bål. Gæsterne får udleveret en glasflaske til opfyldning af vand for at undgå plasticflasker.
Et af campens seneste projekter er at hjælpe landsbyerne Tsutsubega og Gogomoga med at bore efter vand og lave brønde til forsyning af rent drikkevand.

Campen er ejet af &Beyond, som igennem Afrika Fonden tager sig af landet, de vilde dyr og befolkningen. De er pionerer inden for naturbevaring og bæredygtighed, og de har i tre årtier gået forrest og bygget firmaet op omkring ansvarlighed.

 

Personligt minde

Flodsafarien var en kæmpe oplevelse med de store flokke elefanter, der både legede og svømmede med snablen som snorkel. En anden stor oplevelse var campens placering lige ved en elefantkorridor, så jeg lidt på afstand kunne se hundredevis af elefanter vandre fra Chobe floden tilbage i bushen.

Billeder

Rejse hvor du kan bo på andBeyond Chobe Under Canvas

Botswana safari i særklasse

 

Voksen fra 61.450 kr.

 

10 dage

Læs mere
Se flere overnatningssteder