Et fantastisk familieeventyr i Tanzania
Vi har sammensat et ægte safarieventyr, hvor vi tager hensyn til gæster, der rejser med børn. Vi har også taget hensyn til afstandene, så der kun er lige præcis den kørsel, der er nødvendig for, at det bliver en autentisk safari.
I har jeres egen privatchauffør og egen private 4x4 Land Cruiser. I har maksimal frihed, hvor I selv styrer tempoet og længden af jeres safarier. I har safari i Tarangire National Park, Lake Manyara og Ngorongoro-krateret og vandresafari til Burunge søen. I bor dejligt i både luksustelt og på en kaffefarm. I slutter af på Zanzibar på et flot kyst-resort med masser af faciliteter.