Introduktion
Little Governors Camp er en luksus safari camp beliggende inde i Masai Mara National Reserve med udsigt direkte til savannen. Området har mange kattedyr og leverer noget af det bedste safari i hele Masai Mara. Little Governors er en del af i alt 4 Governors camps i Masai Mara og helt sikkert den hyggeligste.
Beliggenhed
Little Governors Camp er blandt Masai Maras allerbedst beliggende camps. Den ligger i et privat område i det nordvestlige Masai Mara, den del som hedder Mara Triangle, og her får I safarien helt for jer selv. Safariområdet leverer sublim safari, og udsigten fra selve campen er direkte ud til Afrikas savanne samt et vådområde, hvor der næsten altid kan ses dyr. Fra Nairobi er der ca. 6 timers kørsel eller 1 times indenrigsflyvning.
Campen
Little Governors Camp har en næsten magisk stemning over sig. Der er den rigtige "Karen Blixen stemning" og der er kælet for hver eneste detalje. Campen har 17 luksuriøse telte, som er placeret rundt om et stort vådområde, der tiltrækker både fugle og dyreliv. Hvert telt er opbygget med trægulve, har store senge, møbler, eget badeværelse og sin egen træveranda, hvor man kan sidde og nyde udsigten til dyrelivet.
På campen er der en lille familie med Warthocs (Afrikansk vildsvin) som holder til, og som vandrer frit rundt. Ofte skal I også gøre plads til elefanter, som besøger campen ved frokosttid.
Din dag på Little Governors Camp
Campen tilbyder noget af Masai Mara’s bedste safari i åbne køretøjer. Der køres morgen- og eftermiddagssafarier og tilmed safarier midt på dagen. En safari i Governors området er en sublim oplevelse, og I er faktisk garanteret at se flere af de løveflokke, der lever her. Elefanter, Topi, zebraer, små antiloper og gazeller er hverdagskost her, og ligeledes er området et af Kenyas bedste hvis du vil se leoparder.
Bæredygtighed
Campen kører nu 100% på solenergi og har modtaget priser for dens bæredygtighed. Governors Camp er blandt dem som går forrest i bæredygtighed så ved et ophold her, kan I have god samvittighed. Campen er guld-certificeret og medlem af Eco Tourism Kenya.
Personligt minde
Om eftermiddagen kørte vi ud på Game Drive. Efter kun 10 min. ser vi en stor Topi-antilope, der står for sig selv, væk fra flokken, hvad Topier normalt ikke gør. Pludselig kommer en hunløvinde snigende nede i græsset og hun kommer tættere og tættere på Topien. Jeg tænker hele tiden: "nu må den da snart se hende". Det gør den bare ikke, og da den endelig reagerer, er det for sent. Hunløven kommer ned under den, tager den i struben, vender den om og ned på jorden og holder den fast i struben. På mindre end 40 sek. er Topien død. Løvinden slæber pr. instinkt Topien lidt væk fra området og begynder så at kalde med dybe brøl. Og ud fra et skjul længere ovre kommer nu 3 små unger samt 4 andre, yngre løver. Nu var den lille flok samlet og værsgo, maden var serveret. Wauw, vi fik et fantastisk sceneri og en meget stor oplevelse - på første parket.