Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Damara Mopane Lodge

Damara Mopane Lodge

Damaraland

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Damara Mopane Lodge er en ideel base for udforskning af Damaraland. Herfra er det muligt at besøge den gamle klippekunst ved Twyfelfontein, det forstenede skovområde samt Himba-folket.

 

Beliggenheden

Ligger lidt over 400 km. nordvest fra Windhoek, så transporten tager lidt over 4 timer. Ellers er der ca. 350 km. til Swakopmund, hvortil transporten også tager ca. 4 timer. Der er 200 km. til Etosha Nationalpark, og den tur tager ca. 2 timer.

 

Damara Mopane Lodge

Damara Mopane Lodge har 60 hytter, hvoraf 5 er familie-enheder (sammenhængende hytter). Hver hytte har sin egen lille have, hvor grøntsager, urter og blomster skaber en hyggelig atmosfære.

 

Hovedbygningen og hytterne er forbundet med snoede stier, der er nemme at finde rundt på! Hver aften serveres middagen i restauranten, og måltiderne inkluderer mange ingredienser, der plukkes friske fra lodgens haver. Der er også en swimmingpool, hvor du kan slappe af om eftermiddagen, samt en udsigtsplatform tæt på lodgen, hvor der kan nydes en drink mens du betragter den namibiske solnedgang.

Din dag på Damara Mopane Lodge

Det er en lodge, hvor du slapper af efter at være kommet fra Etosha eller Swakopmund. Nyd swimmingpoolen og tag om eftermiddagen op på udsigtsplatformen, hvor du kan nyde udsigten og solnedgangen. Det er det bedste sted for en drink. Herefter er det tid til at vende tilbage til restauranten, hvor der er ild i pejsen, og en lækker middag venter. Området kan også udforskes på egen hånd. Der er forskellige selv-guidede vandrestier at vælge imellem. De fører dig gennem den vildt romantiske natur omkring Damara Mopane Lodges bjerg. Varighed: mellem 1 og 3 timer.

 

Bæredygtighed

Lodgen er ejet af Gondwana, der er meget bæredygtige, og som igennem deres fond (Gondwana Care Trust) er en velgørende organisation i Namibia, der støtter sociale og miljømæssige initiativer. De arbejder inden for områder som naturbevarelse, uddannelse, samfundsudvikling, miljømæssig bæredygtighed og kulturel bevarelse. Stiftelsen spiller en vigtig rolle i at styrke samfund og beskytte miljøet i Namibia. Lodgen er bygget ud fra bæredygtige principper og har gråt vand genbrug og regnvandsopsamling. Den er rangeret næsthøjest af Eco Awards Namibia.

 

Personligt minde

Jeg havde en udflugt til Himba-folket, som var en lidt turistet oplevelse og lidt langt at køre, men den gav et godt indblik i deres traditioner. Ellers vil jeg nævne solnedgangen fra solnedgangsterrassen som er en dejlig oplevelse.

Billeder

Rejser hvor du kan bo på Damara Mopane Lodge

Migrationen i Serengetti

 

Voksen fra 29.300 kr.

Barn fra 14.250 kr.

 

10 dage

 

Læs mere
Se flere overnatningssteder