Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Hadzabe stammen




Et af de sidste jægersamfund

Hadzabe stammen

Hadzabe stammen er et af de sidste jægersamfund i Afrika og de har levet ved Eyasi søen i Tanzania i tusinder af år. Mændene jager stadig med bue og pil, og kvinderne samler rødder, frugter og bær. Det er et nomadefolk, som bor i spartanske lerhytter, og de taler et sprog bestående af kliklyde, der minder om bushmændenes i Kalahari ørkenen i Botswana. Der er kun ca. 1.000 personer tilbage af stammen, og stammen er truet, da den yngre generation vælger et andet liv.

 

Oplevelsen

Når I besøger Hadzabe stammen, får I et indblik i mændenes jagt med de buer og pile, som de selv fremstiller. Buens streng er lavet af dyresener. Pilen er skåret til, så den har den rigtige vægt og balance, og spidsen dyppes i en gift, som de selv fremstiller ved at indkoge giftige ørkenroser.

 

I er nærmest som fluer på væggen og følger dem uden at kommunikere med dem. Til tider må I småløbe, når jægerne finder et bytte, de forsøger at ramme.

 

Når byttet er nedlagt, tilberedes det og deles mellem stammens folk. Igennem tiderne har der været tale om store byttedyr, og da flyttede stammen sin lejr til dér, hvor jægerne havde dræbt byttet.

 

Efter endt jagt, er I tilbage i lejren, og her ser I både kvindernes hverdag, og hvordan mændene tilbereder maden over bålet. Der er tid til at stille spørgsmål via jeres guide.

I får selv mulighed for at prøve at skyde med bue og bil – en rigtig sjov oplevelse.

 

Nogle gange er I på jagt efter bistader - en anden stor oplevelse. Når I er på jagt, kan det gå meget hurtigt, og hvis I ikke kan følge med, følger jeres guide jer tilbage til deres lejr.

 

Det er meget fascinerende at gå på jagt med stammen og få et indblik i, hvordan de lever i og af naturen.

 

Information

• Turen er en heldagstur på ca. 7-8 timer.
• I løbet af en jagt, går I 5-8 km.
• Hvis I vil endnu tættere på Hadzabe stammen
kan det arrangeres, at i bor i deres område
nogle dage, hvorved I opnår en endnu større
forståelse for deres levevis.

Læs mere

Glæd jer til


–    Gå på jagt med hadzabe stammen



–    Oplev et af de sidste naturfolk



–    En stor kulturel oplevelse



–    Få et indblik i hadzabe stammen




Det er et nomadefolk

De jager stadig med bue og pil

Når byttet er nedlagt

Sproget er deres eget

De bor isoleret men er truede

Kvinderne samler rødder

På jagt efter bistader

kvinderne samler bær

Idag var der abe på menuen

Hadzabe stammens lejr