Pakkeliste til Safari
En vellykket safari kræver den rette forberedelse. For at hjælpe dig med at pakke smart og effektivt, har vi lavet en pakkeliste, der dækker alt det nødvendige til din safarirejse. Følg vores anbefalinger for at sikre, at du er godt forberedt til eventyret. Download pakkeliste til Kenya og Tanzania samt Sydafrika.Pakkeliste til safarirejser i Afrika
Når du forbereder dig til en safari, er det vigtigt at tage højde for personlige præferencer og behov. Selvom hver rejsende har forskellige krav, hjælper denne liste dig med at dække de grundlæggende nødvendigheder og være forberedt på de situationer, du kan møde undervejs.Tøj og beklædning
For at få en behagelig safari, er det vigtigt at pakke praktisk og passende tøj. Her er vores anbefalinger:Let og åndbart tøj:
Vælg tøj i neutrale farver som beige, khaki og grøn, der ikke tiltrækker insekter og ikke skræmmer dyrene. Det anbefales at medbringe både korte og lange bukser, som kan beskytte mod sol og myg.
Langærmede skjorter og bukser:
Ideelle til at beskytte mod solens stråler og insektbid. Lange bukser, der kan omdannes til shorts, er også praktiske.
Varmt lag:
En fleece eller let jakke til de kølige morgener og aftener, især i højere områder som Mount Kenya og Aberdare regnskovene, hvor temperaturerne kan falde betydeligt.
Behagelige sko:
Robust fodtøj til gåture og sandaler til afslapning. Gå-sko med solide såler anbefales, da der kan være torne på jorden.
Hat og solbriller:
Beskytter mod den stærke afrikanske sol. En bredskygget hat og gode solbriller er essentielt.
Badetøj:
Til eventuelle svømmestop, ophold på lodges med swimmingpool samt rejser med badeferie.
Undgå skarpe farver:
Undgå tøj i blå og sorte farver, da de kan tiltrække tsetse-fluer. Rød farve kan skræmme dyrene væk.
Toiletsager
At holde sig frisk og beskyttet under rejsen er afgørende for en god oplevelse. Her er nogle essentielle toiletsager, der vil sikre din komfort og hygiejne:Solcreme:
Sørg for at have en solcreme med høj faktor til at beskytte dig mod den afrikanske sol. Den intense sol kan hurtigt føre til forbrændinger, så en bredspektret solcreme er et must for både ansigt og krop. SPF 30 eller højere.
Læbepomade med solbeskyttelse
Myggespray
Toiletpapir:
Selvom alle lodges og camps har toiletpapir, kan det være praktisk at have en ekstra rulle med.
Vådservietter
Evt. shamppoo, Shower gel eller sæbe: Gerne i rejsestørrelse for at spare plads.
Tandbørste og tandpasta
Børste eller kam
Deodorant:
En lille rejsestørrelse for at spare plads i bagagen.
Medicin og førstehjælpsudstyr
Det er vigtigt at være forberedt på små skader og uforudsete helbredsmæssige behov under din safari. Her er nogle anbefalinger på medicin- og førstehjælpsartikler, som du bør medbringe: Personlig medicin:Sørg for at have nok af din egen medicin til hele rejsen.
Malariapiller: F.eks. Malarone. Konsulter din læge for den bedste mulighed for dig.
Medicin mod maveproblemer: Mælkesyre bakterier, Imodium mod diarré og Magnesia eller Dulcolax mod forstoppelse.
Smertestillende: Paracetamol (Panodil) eller ibuprofen (Ipren) til hovedpine og mindre smerter.
Evt. Antihistaminer: F.eks. Zyrtec eller Benadryl mod allergiske reaktioner.
Plastre og bandager
Diverse / Andet
For at få det meste ud af dit safarieventyr, er der en række praktiske ting, som er nyttige at have med og som udentvivl gør turen lidt bedre. Her er nogle anbefalinger:Dagrygsæk/taske
Kamera og ekstra batterier: For at fange øjeblikke for livet.
Kikkert
Lommelygte eller pandelampe
Adapter til strøm:
Sørg for at have en adapter, der passer til lokale stikkontakter.
Vandflaske
Bagage og regler
Når du planlægger din safari er det vigtigt at tage højde for bagagereglerne. På international flystrækninger må du typisk have 23 kg med. Håndbagagen må normalt ikke overstige 55 cm x 40 cm x 20 cm og skal veje mellem 5-8 kg, afhængigt af flyselskabet. Hvis du skal flyve med lokale flyselskaber indenrigs mellem safariområderne må du kun have en softbag (taske) med på max. 15 kg. samt håndbagage på 5-8 kg.. Det er klogt at opbevare værdifulde genstande som kamera, kikkert og vigtige dokumenter i håndbagagen, da indchecket bagage nogle gange kan blive forsinket eller forsvinde. Væsker skal opbevares i beholdere på højst 100 ml, og alle beholdere skal kunne være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter. Skarpe genstande som lommeknive, neglesakse og lignende bør pakkes i den ind checkede bagage for at undgå problemer i sikkerhedskontrollen. Har du spørgsmål til yderligere regler så tøv endelig ikke med at kontakte os her.Papirer og penge
Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen. For de fleste afrikanske lande, inklusive Kenya, Uganda, Tanzania, Botswana og Namibia kræves et turistvisum, som for visse lande kun kan erhverves online for omkring 50 USD pr. person. Det er en god idé at medbringe både kontanter og kreditkort, da pengeautomater samt signal til betalingsterminaler ikke altid er pålidelige i fjerntliggende områder. US dollars er bredt accepteret, men det er også nyttigt at have lokal valuta. Sørg for at opbevare kontanter og kort sikkert, for eksempel i en pengekat eller bæltetaske. Kopier af vigtige dokumenter, som pas og forsikringspapirer, bør opbevares separat fra originalerne, og digitale kopier kan gemmes i din e-mail eller på telefon.Læs også vores Praktisk information - Afrikas Horisonter