Løven - Afrikas Horisonter

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2729

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 60 16 75 90

Løven




Dyrenes konge

Løven

Dyrenes konge

 

Løven er et socialt dyr. Mens de fleste kattearter lever alene, er løverne en undtagelse. De har udviklet et socialt system baseret på teamwork, arbejdsdeling og stærke familiebånd. Den gennemsnitlige flok består af ca. 15 løver og omfatter 5 til 10 hunner, deres unger og 2-3 territoriale hanner, som typisk er brødre eller hjælpere, der har dannet en koalition for at beskytte deres hunner.

 

Når flokkens medlemmer mødes, er de kærlige og gnider hovederne mod hinanden og især søstre viser et stort fællesskab. Når de sover, hvilket de gør op til 20 timer om i døgnet, nyder de også godt af hinandens selskab. De slikker hinanden og ligger nogle gange hulter til butler som en stor klump og nyder tætheden med masser af berøring.

 

Deres forældrestil er meget forskellige

Normalt føder to eller flere hunner i flokken omkring samme tid, og ungerne opdrættes sammen. Nogle mødre plejer forsigtigt deres unger og tillader endda andre løveunger at die, hvilket undertiden gør det muligt for en forsømt unge at overleve. Men til tider kan en hunløve også forsømme eller opgive sine unger, især hvis maden er knap.

 

Nye gener til flokken er vigtige

Hunner vælger typisk hanner med de mørkeste manker. Disse hanner har mere testosteron, de kan nemmere tåle høj varme, og deres unger overlever bedre. Hanner er i gennemsnit 4 år gamle, når de overtager en flok. De leder flokken i 2-3 år, før de jages væk eller dræbes af andre og yngre løver. Dog kan to brødre holde en flok lidt længere, medmindre de bliver uenige. Hanner lever derfor ikke så længe som hunnerne. En ny han i en flok kan vise sig at være katastrofal, da han kan tilføre sygdomme, der gør, at hele flokken dør. Omvendt er det også meget vigtigt, at nye gener tilføres flokken.
Blandt andet i Ngorongoro krateret i Tanzania ser vi, at fordi antallet af masaier, der har bosat

Læs mere

Dyrenes konge

 

Løven er et socialt dyr. Mens de fleste kattearter lever alene, er løverne en undtagelse. De har udviklet et socialt system baseret på teamwork, arbejdsdeling og stærke familiebånd. Den gennemsnitlige flok består af ca. 15 løver og omfatter 5 til 10 hunner, deres unger og 2-3 territoriale hanner, som typisk er brødre eller hjælpere, der har dannet en koalition for at beskytte deres hunner.

 

Når flokkens medlemmer mødes, er de kærlige og gnider hovederne mod hinanden og især søstre viser et stort fællesskab. Når de sover, hvilket de gør op til 20 timer om i døgnet, nyder de også godt af hinandens selskab. De slikker hinanden og ligger nogle gange hulter til butler som en stor klump og nyder tætheden med masser af berøring.

 

Deres forældrestil er meget forskellige

Normalt føder to eller flere hunner i flokken omkring samme tid, og ungerne opdrættes sammen. Nogle mødre plejer forsigtigt deres unger og tillader endda andre løveunger at die, hvilket undertiden gør det muligt for en forsømt unge at overleve. Men til tider kan en hunløve også forsømme eller opgive sine unger, især hvis maden er knap.

 

Nye gener til flokken er vigtige

Hunner vælger typisk hanner med de mørkeste manker. Disse hanner har mere testosteron, de kan nemmere tåle høj varme, og deres unger overlever bedre. Hanner er i gennemsnit 4 år gamle, når de overtager en flok. De leder flokken i 2-3 år, før de jages væk eller dræbes af andre og yngre løver. Dog kan to brødre holde en flok lidt længere, medmindre de bliver uenige. Hanner lever derfor ikke så længe som hunnerne. En ny han i en flok kan vise sig at være katastrofal, da han kan tilføre sygdomme, der gør, at hele flokken dør. Omvendt er det også meget vigtigt, at nye gener tilføres flokken.
Blandt andet i Ngorongoro krateret i Tanzania ser vi, at fordi antallet af masaier, der har bosat sig omkring krateret er steget markant, kommer der kun sjældent nye løver og nye gener ind til det store kraterområde. Indavl giver laver testosteron hos hannerne, nedsat sædkvalitet og sårbarhed overfor sygdomme.

Måske er der kun fire områder tilbage i Afrika - Krüger, Botswana, Serengetti og Masai Mara - hvor der vil være sunde løvebestande tilbage om tyve år. I dag udgør disse bestande over halvdelen af Afrikas løver. Der er løver masser af andre steder og i andre parker, men disse bestande er mere isolerede, og det er svært at få nye gener til flokkene. Også her trænger den voksende befolkning sig ind på deres jagtmarker.

Flokken

En floks succes afhænger i høj grad af geografiske forhold såsom vand, skygge og ly. Succesrige løveflokke lever typisk, hvor floder samler sig, f.eks. ved en biflod, der løber ud i en hovedflod. Hvis ikke der er vand i den ene flod, er der chance for at der er vand i den anden.

 

Fordelen ved at leve i flok

Antiloper, zebraer og gnuer er almindeligt bytte for løver. Men faktisk overtager løver ofte bytte fra andre kødædere, og kooperativ jagt gør det muligt for dem at nedlægge bytter så store som bøfler, næsehorn, flodheste og giraffer. Ca. 85 % af løvernes jagt foregår ved, at løverne samarbejder om at sætte et bagholdsangreb ind på deres bytte.

 

Ulempen ved at leve i flok

I 1994 fik en stor procentdel af den samlede løvebestand i Serengetti i Tanzania en epileptisk lignende sygdom med alvorlige krampeanfald. De fik det via deres føde (bøfler) typisk i slutningen af tørkeperioder, hvor bøflerne var svage og nemme at fange. Men mængden af flåter på bøflerne var store, og flåterne var bærere af sygdomme, som ramte løveflokkene og dermed mange løver på én gang.

 

Konflikten med mennesker

På bare to årtier er mængden af løver faldet med 43 procent, og det skønnes, at der er så få som 23.000 løver tilbage i dag. En af hovedårsagerne er den alarmerende hastighed, hvormed de mister deres levesteder på grund af ekspanderende menneskelige befolkninger og den deraf følgende vækst i landbrug, bosættelser og veje.

 

Løsninger

Det er vigtigt at afbøde konflikten mellem mennesker og dyr. Gengældelse er den primære årsag til, at folk dræber denne store kat. Heldigvis arbejder flere organisationer med hjælpe små samfund med at beskytte deres familier og husdyr mod rovdyr. I Ruaha National Park i Tanzania, hvor næsten 10 procent af verdens resterende løvepopulation findes, fremmer AWF's Ruaha Carnivore Project et meget tiltrængt skift for at få de lokale til at ændre deres holdning til rovdyrene. Hertil nyder flere og flere også godt af turistindustrien. Siden 2012 har AWF arbejdet med Ruahas landsbysamfund for at bygge husdyrindhegninger som beskyttelse mod rovdyr. Det beskytter til gengæld de store katte og andre kødædere mod konflikten med mennesker. Derudover giver Ruaha Carnivore Project samfundsmæssige fordele til landsbyer, der viser succes i at leve fredeligt med kødædere.

 

Brug af videnskabelig forskning og data

African Wildlife Foundation's forskere arbejder på at få en forståelse af kødædernes adfærd, bevægelser og interaktioner med mennesker. Siden 2002 har forskningsprojektet lavet mange tiltag, der har til formål fortsat at sikre overlevelse af de store rovdyr, som lever i Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe.

Få regioner er så vigtige for levedygtigheden af løvepopulationer som Tarangire - Manyara økosystemet i Tanzania. At stoppe nedgangen i løvepopulationer i denne region er bydende nødvendigt for arten på lang sigt. African Wildlife Foundation samarbejder med Tarangire Lion Research Initiative for at samle data fra den lokale løvepopulation. Disse data hjælper os med bedre at forstå den demografiske sammensætning af løver i landskabet og lokalisere områder med potentiel trussel mod arten. For at mindske konflikt mellem mennesker og løver har AWF designet og konstrueret rovdyrsikre indhegninger til hyrder for at beskytte deres kvæg mod løveangreb. Hertil er AWF vært for løbende uddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer for at informere samfundet om at beskytte deres husdyr. Som et resultat af AWF’s samfundsindsats har der ikke været et eneste gengældelsesdrab på løver begået af mennesker siden marts 2018.

 

Et løveliv

Et løveliv varer 14-16 år, og hver dag er en kamp for vand, føde og for rangorden. Løvinderne er grundstammen i flokken, og de er alle i slægt med hinanden. De udfører størstedelen af jagten for deres flok, da de er mindre, hurtigere og mere adrætte end hannerne og ikke tynges af den tunge og iøjnefaldende manke, som bliver meget varm ved overanstrengelse. Er der ikke er føde nok til hele flokken, er det de svageste, der først dør af sult. Det kan virke barsk, men er trods alt bedre, end at alle løver bliver underernærede og dør af sult, fordi de er for svage til at jage. Ungerne kan hurtigt erstattes.
I parringstiden parrer en aktiv hanløve sig med den samme hun hvert kvarter flere døgn i træk. På den måde sikrer han, at ungerne bliver hans. En løvinde har en drægtighedsperiode på kun 3½ måned. Og så længe hunnen kan jage og være grundstammen i flokken, og hannen kan hvert kvarter, ja, så har vi mange safarioplevelser til gode i Afrika.

5 HURTIGE FACTS


Løvens kranie er næsten identisk med tigerens



Løver er de eneste katte hvor hanner og hunners udseende er meget forskellige



Brødre holder ofte sammen



Gennemsnitsvægt på 181 kg for hanner og 126 kg for hunner



Løve kan skifte fra fastboende i en flok til nomader, eller omvendt




Løveunger er ganske nuttede

På ryggen med alle fire poter i vejret

En gren kan også være interessant

Man har bedre udsigt oppe fra en træstamme

Godnat og sov godt

Hunner udgør grundstammen i en løveflok

Et hurtigt drap

Inden for 1 minut var byttet død

Løver slæber deres bytte væk.

Så er der frokost

Alle er kommet til bords

Løver er cool

Løver dovner mange timer i døgnet

>