Mit afrikaeventyr begyndte i 2005. Hensigten var først og fremmest at besøge lokaliteter i Østafrika, hvor man kunne se og finde spor efter vores ældste forfædre. Mennesket er opstået i Afrika for mange millioner år siden, og har først spredt sig i den øvrige verden for 60.000 år siden. Eventyrets begyndelse var naturligvis også at opleve Afrika for første gang, med løver, giraffer, geparder og andet, som kun findes i Afrika. Sådan er det for alle.
De første mange år rejste jeg med en lille vennegruppe. Alle var interesserede i menneskets oprindelse, men også i fugle. Flere havde små hjælpeprojekter i gang, typisk for en afrikansk familie. Vi rejste i Tanzania, Uganda og først og fremmest i Kenya, landet med de mange og store søer. Tilbage i tiden havde vores forfædre levet ved søerne, her var de bedste levevilkår. Og i dag er det stadigvæk ved søerne, der er den største biodiversitet og her lever mange Afrikanere.
De senere år har jeg rejst alene i Afrika og kun i Kenya. De fleste af rejsegruppens deltagere er døde eller blevet affældige. Rejsefælleskabet var en stor ting, men når man rejser alene, skal man ikke gå på kompromis, og kan gøre som man vil. Og jeg kender jo landet. Med årene havde også jeg fået en stor interesse for at opleve fugle og alene på rejse kan jeg besøge alle de håndværksteder og kunstgallerier jeg vil. Og efter Corona pandemien og i forbindelse med krigen i Ukraine, hvor forholdene i Afrika er blevet meget vanskelige, især for den fattige del af befolkningen, har jeg besluttet at tage en afrikansk familie til mig. Det har så medført at jeg med succes er begyndt at arbejde med andre hjælpeprojekter, projekter som har mere eller mindre med min nye familie at gøre.
Min familie bor i den store landsbyagtige bebyggelse, som hedder Conmoya. Conmoya blev til i forbindelse med oprettelsen af de mange og store blomstergartnerier, der blev opført på dansk initiativ ved Naivasha søen i 1960-erne. Conmoya er usund og trøstesløs og uden træer og grønt. Mange mennesker fra hele Kenya strømmede til området for at få arbejde. Mange af gartnerierne er med tiden gået konkurs. De mennesker, der bor i Conmoya, er meget fattige og ofte arbejdsløse. Hvor skal pengene komme fra til mad, bolig, energi, skolepenge, medicin og andet i en tid, hvor priserne på alt stiger?. Min familie består af fem børn fra 13 år op til 17 år og en voksen kvinde på 37 år. For nylig døde en af kvinderne i familien, uventet, 40 år gammel.
Hele familien bor i et 3,5 m x 4,5 m stort rum, beliggende ved en lukket gård, som har udgang til en af Conmoyas gader. I rummet laver familien mad, spiser, sover, laver lektier, ser fjernsyn. I dette rum ”lever” man. I forbindelse med gaden er der et latrin. Sådan lever de fleste. Det skal siges, at jeg kender familien som glade mennesker! Når jeg er i Kenya, 2 gange årligt, bor jeg størstedelen af tiden i en hytte på en campingplads ved Naivasha søens bred. På pladsen sælger min familie souvenirs, men efter Corona pandemien er der ikke mere salg. Salget af souvenirs er overtaget af moderne forretninger langs de store veje. I den situation mødte jeg min familie og lærte dens nød at kende, og jeg måtte naturligvis hjælpe.
Kenya har store økonomiske problemer ikke mindst på grund at den kritiske tilstand i verden. Derfor er der ikke megen hjælp at få fra regeringen, og når man er i nød, man må klare sig selv. Det gælder alt og alle. Jeg har derfor for to år siden besluttet at hjælpe, hvor jeg kan. Hjælpen går til få begrænsede projekter ved Naivasha området. For eksempel vedrører nogle projekter samarbejde med Mauaskolen, hvor børnene fra min familie er skolesøgende. Det har indtil videre medført en række finansierede hjælpeprojekter, som kort nævnes i det følgende:
Naturvidenskabeligt øvelseslokale på Mauaskolen
Projektet er godkendt og støtten kommer fra Spejdernes genbrug i Farum.
Systue og seksualhygiejnisk øvelseslokale på Mauaskolen
De kvindelige elever skal lære at sy, blandt andet hygiejnebind, så man ikke på grund af manglende bind må forsømme skolen. Piger og drenge skal undervises i seksualhygiejne og beskyttelse mod for eksempel gravitet.
Kyllinge nursery på Mauaskolen
Børnene skal lære optimal og dyrevenligt opdræt af kyllinger og produktion af kød og æg til Maua skolens skolekøkken.
Skolehave på Mauaskolen
Børnene lærer at dyrke forskellige grøntsager til skolekøkkenet og kyllingefoder.
Træ nursery på Mauaskolen
Her læres om træer og det at plante og opfostre træer.
Kvindegruppe som en del af Earthrise centret i Conmoya
Her skal kvinder hjælpes ind i anden beskæftigelse, som for eksempel, syning, frisør arbejde og lignende samt fremstilling af souvenirs m.m. Jeg bidrager.
Biodiversity Conservation projekt
Earthrise centret udvides, så det kan undervise i biodiversitet og i at bevare og beskytte, Afrikas Horisonter og Niels bidrager.
Se fotos og læs om Earth Rise centeret - klik her
– Jeg har taget en hel familie til mig
– Familien var i stor nød da jeg mødte dem
– Familien er meget taknemmelig for lidt
– Jeg er i Kenya flere gange om året
– Jeg hjælper også med egne penge