Next Paradise Boutique Resort
Next Paradise Boutique Resort
Zanzibar
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Lille stemningsfyldt Boutique hotel med en af øens smukkeste og mest fredfulde strande uden de mange strandsælgere.
Beliggenheden
Hotellet ligger på Pwani Mchangani stranden (som betyder dejligt sand) på nordøst-siden af Zanzibar mellem Kiwengwa og Matemwe strandene. Det er ca. 45 minutters kørsel fra Stone Town og lufthavnen.
Din dag på Next Paradise Boutique Resort
Det er oplagt at slappe af på stranden eller omkring poolen, men der er også mange muligheder for udflugter, bl.a. markedsbesøg, en tur til Stone Town, kitesurfing, delfin-safarier, fisketure, snorkling og dykning. Der er også mulighed for et spil tennis på hotellets egen tennisbane de tidlige morgener eller sene eftermiddage.
Next Paradise Boutique Resort
Et lille Boutique Hotel med 25 enheder af forskellige typer, hvoraf nogle er værelser, andre er bungalows og villaer. De forskellige kategorier har alle deres små detaljer og er stemningsfuldt indrettet. Alle har aircondition & wifi. Der er i alt 4 pools spredt over den fine have. Der er en dejlig restaurant og bar samt en lille sala, hvor man kan få massage. Hotellet sætter nogle gange borde op til en intim middag på stranden under åben himmel. Servicen er personlig, og madniveauet er højt med masser af seafood.
Personligt minde
Stemningen var rigtig god, virkeligt dejligt bare at slappe af med en meget personlig og smilende betjening.