Maramboi Tented Lodge
Maramboi Tented Lodge
Ved Tarangire National Park
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Maramboi Tented Lodge ligger omkredset af dyreliv, og man ser tit zebraer, giraffer, vortesvin og gazeller fra sit telt eller swimmingpoolen.
Beliggenheden
Maramboi Tented Lodge ligger med udsigt til Lake Manyara og Rift Valley. Der er ca. 10 min. kørsel til Tarangire National Park og ca. 2 timers kørsel til Arusha. I den tørre periode fra juni til oktober ses de store elefantflokke i den nordlige del af parken. Det er en kæmpe oplevelse.
Maramboi Tented Lodge
Denne lodge består af 40 telte hvoraf 10 er familietelte. De er bygget på hævede træplatforme med privat pool og terrasse, samt udsigt over Manyara-søen og Rift Valley. Der er 2 forskellige slags enheder. Familieteltene er 2 sammenkoblede telte med 2 separate soveværelser. Alle telte er rummelige og med badeværelse. Der er en dejlig swimmingpool og mulighed for massage.
Hver aften tændes bål, hvor man kan nyde solnedgangen med en drink. Når vejret tillader det, serveres middagen under åben himmel.
Din dag på Maramboi Tented Lodge
I kan enten tage på heldagssafarier med medbragt picnickurv eller morgen- og eftermiddagssafarier. En vandresafari med guide er også en rigtig god oplevelse - turen tager ca. en time. Der er også mulighed for massage eller afslapning omkring poolen.
Bæredygtighed
Solenergi står for 50% af el-forsyningen på Maramboi Tented Lodge og er mest til opvarmning af vand og elektricitet. Alle grøntsager er økologiske og kommer fra deres søster camp Ngorongoro Farm House. Alle ansatte er lokale.
Campen er ejet af Tanganyika Wilderness Camps, som er med i projekter, der bygger skoler og klinikker og støtter Masaipiger med at få en uddannelse.
Personligt minde
Jeg sad på min terrasse og læste en bog, da en lille flok zebraer gik forbi mit telt.
Billeder
Rejser hvor du kan bo på Maramboi Tented Lodge
Tanzania familiesafari og Zanzibars strande
Voksen fra 25.950 kr.
Barn fra 13.750 kr.
12 dage
Læs mere