Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Kati Kati Tented Camp

Kati Kati Tented Camp

Serengeti National Park

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Oplev Serengeti migrationen 7-8 måneder om året fra en lille bush/mobile camp, der ligger netop dér, hvor migrationen forventes at være. Du kommer ikke tættere på naturen og dyrelivet end her, hvor dyrene ofte ses gå igennem campen.

 

Beliggenheden

Kati Kati Camp ligger 3 forskellige steder i henholdsvis det nordlige, centrale og sydlige Serengeti. Hvis du vil opleve migrationen, er denne camp et godt valg. Safari bliver ikke meget bedre end her, hvor dyrekoncentrationen er imponerende.

 

Campen

Der er 11 telte med eget toilet og en såkaldt ”bucket shower”, som er et brusebad fra en vandspand. Et af teltene er et familietelt, der består af 2 sammenhængende telte. Måltiderne serveres i et lille messetelt. Det er en simpel camp med fokus på den autentiske safaristemning.
Om aftenen samles I omkring bålet og nyder solnedgangen med drinks og røverhistorier. Der er noget magisk over skumringstiden og aftenerne under stjernehimlen og dyrelydene i horisonten. Når man bliver fulgt tilbage til sit telt, fornemmer man øjne i mørket; der er nogen, der holder øje med en …

Din dag på Kati Kati Camp

Der er morgen- og eftermiddagssafari eller heldagssafari med picnickurv. Der er mulighed for at få arrangeret solnedgangsstop, hvor man nyder drinks på savannen, mens solen går ned. En anden oplevelse, I kan få arrangeret, er en Ballon-safari tidligt om morgenen, hvor I svæver over savannen. Ellers kan I bare sidde på jeres private veranda og se dyrelivet passere.

 

Bæredygtighed

Kati Kati Tented Camp  er designet med en målsætning om at have minimal indvirkning på miljøet. Den har solenergi, der står for 40% af energiforsyningen. Campen er bygget som en mobil camp, der nedtages uden at efterlade spor. Grøntsager er økologiske og kommer fra søster-campen, Ngorongoro Farm House. Alle ansatte er lokale.
Campen er ejet af Tanganyika Wilderness Camps, som er med i projekter, der bygger skoler og klinikker og støtter Masaipiger med af få en uddannelse.

 

Personligt minde

Jeg vågnede kort tid efter, jeg var faldet i søvn, og kunne høre noget gå igennem campen. Jeg kiggede ud af canvas-vinduerne og kunne ikke se andet end nogle omrids af lange ben. Tænker det må have været enten elefanter eller giraffer.

Billeder

Rejser hvor du kan bo på Kati Kati Tented Camp

Migrationen i Serengetti

 

Voksen fra 29.300 kr.

Barn fra 14.250 kr.

 

10 dage

 

Læs mere
Se flere overnatningssteder