Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Gold Zanzibar Beach House and Spa

Gold Zanzibar Beach House and Spa

Zanzibar

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Gold Zanzibar Beach House and Spa ligger på den bedste strand på Zanzibar med minimum tidevandsforskel.

 

Beliggenheden

Gold Zanzibar Beach House and Spa ligger på den nordvestlige kyst af Zanzibar på en meget smuk og bred strand. Stedet hedder Kendwa og solnedgangene er virkelig smukke herfra.

 

Transporttiden er ca. 1 time og 30 min. kørsel fra Stone Town og lufthavnen.

 

Gold Zanzibar Beach House and Spa

Gold Zanzibar Beach House & SPA er bygget på et stort område med kun 76 værelser, suiter og villaer, som giver privatliv og dejlig atmosfære. Resortets arkitektur er en blanding af afrikansk og arabisk inspiration kombineret med moderne design. Der er fire kategorier:

 

  • Deluxe værelser på 70 kvadratmeter som enten har udsigt til haven eller havet.

 

  • Suite og Suite Pavillon som er 90 kvadratmeter og ligger kun få skridt fra stranden.

 

  • Luxury Beach villaer på 200 kvadratmeter, beliggende direkte ved stranden med en privat pool og direkte adgang til stranden.

 

  • Jungle Villa på 200 kvadratmeter beliggende i et privat område midt i den tropiske have med privat pool.

 

Resortet har 2 barer, 2 restauranter, pool, spa og fitnesscenter.

Familier

Stedet passer godt til både par og familier, og det er muligt at være 2 voksne og 2 børn i deres mindste kategori (Deluxe værelser). For dem der ønsker mere plads, så har de suiter og villaer.

 

Stranden

Zanzibars nok bedste strand med det fineste kridhvide sand. Kendwa stranden ligger i forlængelse af Nungwi stranden, og er de 2 bedste strande på Zanzibar, da de ikke har den samme påvirkning fra tidevandet. Her kan I bade på alle tidspunkter af dagen.

 

Din dag på Gold Zanzibar

Det er oplagt at slappe af på stranden eller omkring poolen, men der er også mange muligheder for udflugter, bl.a. markedsbesøg, en tur til Stone Town, kitesurfing, delfinsafarier, fisketure, snorkleture og dykning. Nyd solnedgangene og dejlige middage på enten buffet restauranten Kilimanjaro og den eksklusive restaurant Gold.

 

Personligt minde

Har desværre kun oplevet resortet på et kort besøg, men stranden er fuldstændig fantastisk.

Billeder

Se flere overnatningssteder