Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Steenberg Hotel and Spa

Steenberg Hotel and Spa

Constantia - Cape Town området

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Steenberg Hotel er et luksuriøst 5-stjernet boutique-hotel beliggende i Constantia Valley, ca. 25 minutters kørsel fra Cape Town centrum. Hotellet ligger på Steenberg Wine Estate, en af de ældste vinmarker i området, som daterer sig tilbage til 1682 og er et nationalt monument.

 

Beliggenhed

Steenberg Hotel and Spa ligger i Constantia som gør det nemt at komme til hotellet fra Cape Towns centrum eller fra lufthavnen. Der er ca. 25 min. kørsel fra Cape Town centrum og 30 min. fra lufthavnen.

 

Hotellet

Hotellet har 24 værelser, suiter og villaer og er bygget og inspireret af den hollandske kolonitid (Cape Dutch). Her kombineres historisk charme med moderne komfort. Alt efter hvilken kategori, der vælges, så er alle værelser med faciliteter som aircondition, tv, minibar og Wi-Fi og så har nogle værelser private lounges, køkkener, og nogle har pejs og fritstående badekar.

 

Der er 2 restauranter på stedet: Catharina’s Restaurant, der serverer moderne sydafrikansk fine dining, og Bistro Sixteen82, som byder på afslappet bistro-mad og tapas. Steenberg er også kendt for sine prisvindende vine, herunder Sauvignon Blanc og Bordeaux-blends, og tilbyder vinsmagning samt rundvisning i deres moderne vingård. Derudover har hotellet Ginkgo Spa, hvor I kan forkæle jer selv med forskellige behandlinger. Hotellet har også en dejlig pool. Steenberg Estate rummer ydermere en 18-hullers golfbane designet af Gary Player, og udover golf er der muligheder for guidede ture i vinmarkerne, vinsmagninger og vandreture. Der er desuden gratis shuttle-service til V&A Waterfront og områder inden for en radius af 5 km.

Din dag på Steenberg Hotel

Start dagen med en à la carte-morgenmad, hvor I kan nyde friskbagte croissanter, lokale råvarer og friskbrygget kaffe enten i restauranten eller på jeres private terrasse. Herefter kan I tage en rolig morgentur gennem vinmarkerne eller deltage i en guidet rundvisning, hvor I lærer om hotellets bæredygtige tilgang til vinproduktion. Så lidt afslapning med en behandling i spaen, eller hvis du er til golf, så tag en runde golf på hotellets 18-hullers bane.

 

Til frokost kan I nyde en tapas på Bistro Sixteen82, som er kendt for sit moderne køkken og sin uformelle stemning. Efter frokost kan I slappe af ved poolen, tage på udflugt til nærliggende vinfarme eller besøge attraktioner i Cape Town. Om eftermiddagen (hvis I bliver på vingården) så gå ikke klip af en vinsmagning også efterfulgt af en middag på Catharina’s Restaurant. Her serveres raffinerede retter med moderne sydafrikansk præg, lavet på sæsonens råvarer og med vin fra Steenberg. Nyd det.

 

Bæredygtighed

Steenberg Hotel og tilhørende vinmarker arbejder aktivt og dokumenteret med bæredygtighed – fra økologisk skadedyrsbekæmpelse og regnvands-anvendelse til affaldssortering, energibevidst personale og støtte til lokalsamfundet.

 

Personligt minde

Udsigten fra vingården var på alle måder spektakulær med vinmarker og bjerge i baggrunden. Vinsmagningen på Bistro Sixteen82 og middagen på Catharina’s var også nogle gode oplevelser.

Billeder

Se flere overnatningssteder