Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 60 16 75 90 | (+45) 22 82 75 90

Rhino walking safari – Plains Camp

Rhino Walking Safari – Plains Camp

Kruger National Park - Private area

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Intro

Rhino Walking Safari - Plains Camp er en lille intim camp i hjertet af den legendariske Kruger National Park. Mere autentisk bliver det ikke når naturen, dyrelivet, duftene opleves til fods og helt privat.
For endnu mere fordybelse i naturen er der mulighed for at overnatte på høje platforme under stjernerne med bushens lyde og dufte.

 

Beliggenheden

Plains Camp ligger i nærheden af Skukuza lufthavn, hvor I bliver hentet og har en safari på vej til campen.
Plains Camp ligger i et 120 km2 stort privat Big Five område inde i Kruger National Park. Campen ligger i skyggen af store akacietræer med udsigt ud til savanne og vandhul, hvor der ofte kommer zebraer, bøfler, giraffer, elefanter og løver forbi. Eftersom det er privat område, og det kun deles med én anden lodge, Rhino Post Safari Lodge, har I det meget for jer selv. Der er kun jer og jeres guide på aften- og vandresafarierne, som er omdrejningspunktet her.

 

Campen

Plains Camp har fire luksus telte og er smagfuldt indrettet med små detaljer og fokus på det autentiske. Der er den helt rigtige Afrika- stemning, og man føler sig som en opdagelsesrejsende i bushen, dog uden at der bliver gået på kompromis med komforten. Campen har en lille pool, hyggelig lounge, spiseområde og et bålsted, som afslutter aftenerne. Campen emmer af atmosfære og eventyrstemning.

I kommer tæt på naturen, og de specialuddannede guider forklarer om træer, insekter og planter, og hvordan de bruges som medicin. I leder efter spor for at opspore dyrene, og jeres guider forklarer jer, hvordan man overlever i bushen. Maden er varieret og består af en dejlig brunch, eftermiddagssnacks samt 3 retter til aftensmad.
Børn skal være over tolv år for at deltage på vandresafari.

 

Vandresafari

Campen er specialiseret i vandresafarier har de bedst uddannede rangers indenfor det koncept i et Big Five område. Der er maksimalt otte gæster, sikkerheden er meget høj, der er to bevæbnede guider, en i front og en som bagtrop, og I får en god gennemgang af, hvordan I skal forholde jer i bushen. Guiderne planlægger ruten efter jeres fysik og ønsker, og I går ca. fem-otte km.

Sleep-Out

Som den eneste camp inde i Kruger National Park er der mulighed for at overnatte på Sleep-Out. Sleep-out campen består af 4 telte, der er placeret på træ-platforme fire meter over jorden med udsigt over bushen. I vandrer dertil fra Plains Camp og ankommer om eftermiddagen, hvor I får en solnedgangsdrink.

 

Din dag på Plains Camp

Vandresafari starter om morgenen ved seks-tiden og varer tre-fire timer, hvorefter der serveres brunch tilbage i campen. Om eftermiddagen er der som regel en kortere vandresafari kombineret med en jeep safari i åbne 4 x 4 jeeps.
Hvis I vil endnu tættere på naturen, kan I afslutte dagen med en nat på Sleep-Outs platformene under et tæppe af stjerner og med dyrelyde i baggrunden.

 

Bæredygtighed

Campen efterlader meget lille aftryk på naturen, da alt er stort set lavet af træ og kanvas. Der blev ikke fældet et eneste træ og kun anvendt meget lidt beton, da campen blev bygget.

Campen er ejet af Seolo Afrika, der har mange igangværende projekter omfattende hjælp til lokalbefolkningen i form af uddannelse, opstart af virksomheder, skoler i landsbyerne og Croquet Lawn børnehjemmet i Busbuck Ridge.

 

Personligt minde

Vandringen i et Big Five område er en af mine helt store safarioplevelser. At vandre så tæt på og betragte næsehorn, var helt vildt. Næsehorn ser meget dårligt, men de kan lugte én på lang afstand, medmindre der er taget højde for, hvorfra vinden kommer. Vi kom også tæt på en flodhest, en bøffel, forskellige antiloper og nogle elefanter. Vi mødte endda også en løveflok, og nu blev det næsten for spændende. Heldigvis det var på lidt afstand.

Billeder

Rejser hvor du kan bo på Rhino walking safari – Plains Camp

Krüger safarieventyr og Victoria Falls

 

Voksen fra 33.350 kr.

 

11 dage

Læs mere
Se flere overnatningssteder