Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

De Zeekoe Guest Farm

De Zeekoe Guest Farm

Oudtshoorn

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

De Zeekoe Guest Farm er en charmerende, familieejet gård. Farmen er særligt kendt som et af de få steder i verden, hvor man kan opleve vilde surikater i deres naturlige habitat ved solopgang – en oplevelse, der gør et ophold helt unikt.

 

Beliggenhed

De Zeekoe Guest Farm er beliggende ca. 10 km uden for Oudtshoorn i den smukke Klein Karoo.

 

Der er 5-6 timers kørsel til Cape Town, og nærmeste lufthavn er George lufthavn, der ligger ca. en times kørsel væk.

 

Hotellet

Main House på De Zeekoe Guest Farm rummer i alt 21 værelser, som spænder fra Standard til Deluxe-kategorien, og alle er indrettet med en kombination af moderne komfort og klassisk, landlig charme.

 

Standard Rooms: Enkle værelser med en-suite badeværelser, aircondition, Wi-Fi, minibar, sikkerhedsboks samt te- og kaffefaciliteter.

Luxury Rooms: Lidt større værelser med ekstra komfort som private verandaer med udsigt over de smukke haver eller bjerglandskabet.

Superior Rooms: Værelserne har større badeværelser.

Superior Honeymoon Room: Perfekt til par, med romantisk indretning og privat terrasse.

Deluxe Room: Større værelser med udsigt over farmens vidtstrakte landskab.

 

Her er udendørs saltvands-pool med smuk udsigt over de omkringliggende bjerge. I kan forkæle jer selv med spa-behandlinger, herunder massage, ansigtsbehandlinger og manicure/pedicure. Ellers er der en restaurant, wifi og parkering.

Din dag på De Zeekoe Guest Farm

Jeres dag begynder tidligt med en solopgangstur ud på markerne for at møde de vilde surikater, som langsomt dukker op af deres huler, mens solen stiger over bjergene.

 

Tilbage på farmen venter en frisk morgenmad med lokale råvarer. Resten af formiddagen kan bruges aktivt – måske en vandretur i det smukke landskab mellem Swartberg- og Outeniqua-bjergene eller en cykeltur gennem markerne.

 

Efter frokosten kan I besøge Oudtshoorn hvor I kan opleve strudsefarme og grotter. Når aftenen falder på, serveres middag i restauranten.

 

Bæredygtighed

De Zeekoe Guest Farm arbejder med bæredygtighed, og farmen er fair trade-certificeret og har investeret i grøn energi, blandt andet gennem solpaneler og nybyggede cottages, der er drevet på solenergi og konstrueret med miljøvenlige materialer – et projekt, der forventes at være op til 85 % kulstofneutralt.

 

I restauranten bruges primært råvarer fra farmens egen økologiske køkkenhave, herunder frugt, grøntsager, urter, olivenolie og kød fra fritgående dyr, hvilket sikrer en klimavenlig og lokalt forankret madoplevelse.

 

De Zeekoe ligger i et af verdens 17 biodiversitets-hotspots og arbejder aktivt for at beskytte den unikke flora og fauna, som gæsterne også kan opleve gennem vandreture.

 

Samtidig har farmen et stærkt socialt engagement og støtter blandt andet Zeekoegat Primary School, hvor de bidrager til forbedringer af skoleanlæg, sportsfaciliteter, måltidsordninger og uddannelsesmuligheder for børn i området.

 

Personligt minde

Et hyggeligt stop ad rute 62. Jeg vil huske stedet for besøget på en strudsfarm, som var en sjov og lærerig oplevelse.

Billeder

Se flere overnatningssteder