Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 60 16 75 90 | (+45) 22 82 75 90

andBeyond Ngala TreeHouse Sleep-Out

andBeyond Ngala TreeHouse Sleep-Out

Ngala Private Game Reserve – Greater Krüger

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

andBeyond Ngala Treehouse Sleep-Out er et romantisk eventyr, den ultimative sleep-out oplevelse, hvor du overnatter alene i bushen men med al den komfort, du kan ønske dig. Det er overvældende og smukt at lægge sig til at sove under stjernehimlen, bushens lyde og lugte.

 

Beliggenheden

andBeyond Ngala Treehouse Sleep-Out ligger i Ngala Private Game Reserve, som er et privat område på 14.700 hektar, der ligger op ad Krüger National Park. Området var det første private område, der blev en del af Kruger National Park, hvilket betyder, at dyrene har haft fred længe og ikke er sky. At området er privat, gør at safarien bliver meget eksklusiv uden mange andre safarikøretøjer, hvilket også er en stor fordel.
&Beyond Ngala Treehouse Sleep-Out ligger ca. 5 km. fra &Beyond Ngala Tented camp og ca. 20 km. fra Ngala Safari Lodge. Det er et rigtig godt Big Five safariområde suppleret med masser af andet dyreliv som giraffer, hyæner, vilde hunde, masser af fugleliv, mm.

 

Ngala Treehouse Sleep-Out

Et vildt 12 meter højt træhus i 4 etager med 2 soveområder, enten under stjernerne på 4. etage eller overdækket og vejrsikkert på 3. etage. Der er høj komfort med flush toilet og bad på 2. etage og køkken og spiseplads på 1. etage. Træhuset er designet smukt med mange unikke detaljer og en romantisk atmosfære, der er svær at slå.
Maden er en dejlig madkurv eller tapas, og I har jeres egen bar.
Der kan være to personer i træhuset, dog kan familier bo i træhuset med op til to børn i alderen 10-16. Ophold i træhuset er vejrafhængigt, hvis man er flere end to, da antal personer ud over to sover direkte under stjernerne. Der er intet internet, det handler om at være i naturen. Der er en radio og en nødtelefon, der kan anvendes i nødstilfælde for tilkaldelse af assistance fra en ranger.

En dag på Treehouse Sleep-Out

I ankommer efter eftermiddagssafari til snacks og solnedgangsdrinks i loungen på 4. etage med en eminent udsigt over bushen. Herefter nyder I stilheden og at være helt privat i naturen. Aftensmaden er tapas eller madkurv med dejlige retter, som I nyder, hvor I vil, og hvornår I vil. Aftenen er magisk med en utrolig stjernehimmel, ro og stilhed kun afbrudt af dyrenes lyde. Alt efter vejret kan I vælge at sove under åben himmel eller vejrsikkert i soveværelset. Om morgenen er der morgenmad igen i form af enten tapas eller madkurv, som I spiser, mens I nyder det sidste af jeres specielle oplevelse af at være alene i naturen. Derefter bliver I hentet og kører på safari på vej tilbage til jeres lodge.

 

Bæredygtighed

&Beyond Ngala Treehouse Sleep-Out er bygget med et meget lille aftryk på naturen. Campen drives af solenergi. I stedet for plastikflasker udleveres glasflasker til genopfyldning. Der er mange igangværende projekter til støtte for lokalbefolkningen, bl.a. i form af undervisning og hjælp til uddannelse.
Campen er ejet af &Beyond, som via Afrika Fonden tager sig af landet, de vilde dyr og befolkningen. Fonden har i tre årtier været bannerførere indenfor naturbevaring og bæredygtighed.

Billeder

Rejse hvor du kan bo på andBeyond Ngala TreeHouse Sleep-Out

Ultimativ safari, Rovos Rail og Cape Town

 

Voksen fra 61.500 kr.

 

12 dage

Læs mere
Se flere overnatningssteder