Vingerklip Lodge
Vingerklip Lodge
Damaraland
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
En af de mest dramatiske klippeformationer i Namibia er den 35 meter høje søjle af sten, Vingerklip eller Stenfingeren. Den står stolt over en dal i det gamle landskab kendt som Ugab Terrasserne.
Oplev betagende udsigter over det omkringliggende landskab og nyd enestående namibiske solnedgange fra din private terrasse.
Beliggenheden
Vingerklip Lodge er beliggende på den 3000 hektar store gård "Bertram," som er omgivet af et vildthegn, der hjælper med at beskytte og bevare dyrene. Det private reservat har 3 vandhuller forskellige steder omkring lodgen, hvor hovedvandhullet er oplyst om natten. Forskellige typer af dyr, herunder giraffer, elande, zebraer, kuduer, oryx, springbukke, impalaer, vortesvin, bavianer og steenbukke, besøger jævnligt vandhullerne og ses ofte, når man følger vandrestierne.
Ligger lidt over 350 km. nordvest fra Windhoek, en køretur på ca. 4 timers. Ellers er der ca. 350 km. til Swakopmund, det tager lidt over 4 timer. Der er ca. 175 km. til Etosha Nationalpark, som tager lidt under 2 timer.
Vingerklip Lodge
Vingerklip Lodge består af 25 hytter, heraf 12 dobbeltværelser, 12 familiesuiter og 1 luksussuite. Hver hytte har eget badeværelse og en balkon, hvorfra I kan nyde udsigten. Forskellen mellem familiesuiten og dobbeltværelset er, at familiesuiten har en stige op til en ”repos” med en ekstra dobbeltseng til børnene. Luksussuiten er placeret øverst på Ugab Terrasserne og er kendt som "Himmelens Port”. Det er den eneste luksus-bungalow, og den blev bygget med idéen om eksklusivitet og privatliv, perfekt for dem, der ønsker at komme væk fra det hele.
Lodgen Har 2 swimming pools, fittness-rum, bar og to restauranter, der tilbyder lækker mad. Den primære restaurant er Vingerklip Lodge-restaurant og den specielle er "Eagle’s Nest". Restauranten Eagles Nest serverer kun middagsbuffet og er placeret oppe på plateauet med den mest fantastiske udsigt over det omkringliggende landskab.
Din dag på Vingerklip Lodge
Efter jeres buffet morgenmad på restauranten er det tid til at slappe lidt af eller tage på en vandrerute i området for at se nærmere på de imponerende sten/klippe-formationer, som kendetegner området. I er tilbage på lodgen til en a la carte frokost, hvorefter I enten kan slappe af omkring en af de 2 swimming pools, eller I kan tage på en Scenic drive i reservatet med chancen for at se nogle dyr. Garanteret er det, at Ii vil opleve smukke landskaber, og bare nyde naturen, mens I ser solen gå ned med et glas champagne i hånden. Husk at bestille bord til Restauranten Eagle’s Nest for at afslutte aftenen med en speciel middag.
Bæredygtighed
Lodgen er forsynet med solpaneler, der bidrager til opvarmning af badevandet, og stedet lægger stor vægt på at støtte det lokale samfund ved at indkøbe de fleste madvarer herfra. Udover at støtte de lokale leverandører bidrager det også til at gæsterne får en autentisk smagsoplevelse fra regionen, samtidig med at de fremmer en bæredygtig og ansvarlig tilgang til turisme.
Personligt minde
Udsigten, stemningen og roen gjorde det til en special oplevelse.