The Strand
The Strand
Swakopmund
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Swakopmund er en kystby, der er svær at komme uden om på en Namibia rundrejse. Kendt for sin unikke arkitektur og rige historie. Her er mange aktiviteter som f.eks. sand boarding på de nærliggende klitter, catamaran-ture til sæl kolonier, oplevelse af hvaler og andet dyreliv samt ørkenture og oplevelse af det lokale dyreliv for ikke at glemme de imponerende solnedgange over Atlanterhavet.
Beliggenheden
Ligger i Swakopmund med udsigt over Atlanterhavet. Her er ca. 360 km. til Windhoek, en køretur som tager ca. 4 timer. Ellers er der ca. 350 km. til Sesriem, som tager ca. 4 timer og 30 min. og ca. 350 km. til Daramaland som tager omkring 4 timer og 30 min.
The Strand
Omgivet på tre sider af Atlanterhavet ligger det ikoniske The Strand Hotel direkte på Swakopmund Mole. Det er et klassisk hotel, der udstråler en hjemlig atmosfære. Her er 125 værelser fordelt på 5 forskellige kategorier, her er en spektakulær udsigt over havet eller stranden, samt dejlige ensuite-badeværelser, minibar, fjernsyn og aircondition.
Hovedområdet, der strækker sig gennem hele hotellet, har en imponerende panorama-havudsigt i to retninger.
Her er 3 restauranter, der serverer et lækkert udvalg af menuer, mens kombinationen af hyggelige barområder, terrasser med havudsigt, samt en privat strandpavillon sikrer, at Strand Hotel er et af de bedste tilflugtssteder i Swakopmund. Efter en dag fyldt med eventyr kan I drage fordel af hotellets Atlantic Spa, hvor I kan nyde de forskellige behandlinger.
Din dag på The Strand
Nyd jeres morgenmad, hvorefter I bliver hentet og kørt til Walvis Bay for en sæl- og delfinbådtur. Først sejler I ud til østersfarmene og besøger et skibsvrag med mulighed for at spotte flamingoer. Herefter sejler I mod det 100 kvadratkilometer store lagune-område, Pelican Point. Dette område er hjemsted for en stor koloni af Kap-pels sæler. I leder også efter delfiner, pelikaner, hvaler og klumpfisk, mens mågerne flyver og svømmer ved siden af båden. Turen afsluttes med en let frokost med østers og bobler. Herefter går turen tilbage til havnen, og I er stor en oplevelse rigere. I er tilbage på hotellet ved 12:30 tiden, og I kan så anvende eftermiddagen til afslapning, inden I skal have en dejlig middag på enten hotellet eller en af de dejlige restauranter i byen.
Personligt minde
Jeg havde kun en rundvisning på hotellet, og så nød jeg en øl på en af deres restauranter Brewer & Butcher.