Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Shipwreck Lodge

Shipwreck Lodge

Skeleton Coast

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Shipwreck Lodge ligger midt på den legendariske Skeleton Coast – et af de mest øde og dramatiske steder på kloden. Inspireret af de mange skibsvrag, der præger kysten. Lodgens hytter er designet som moderne vragdele, der ligger spredt i sandklitterne med udsigt over Atlanterhavet.

 

Beliggenheden

Shipwreck Lodge ligger midt i Skeleton Coast National Park i det nordvestlige Namibia. Langt fra alt og alle, så den eneste måde at ankomme på er med et lille chartret fly fra Windhoek, Swakopmund eller andre airstrips. Ved ankomst er der ca. en times transfer til lodgen.

 

Shipwreck Lodge

Lodgen har 10 hytter (heraf er 2 familiehytter), som er designet til at afspejle de skibsvrag, der har givet Skeleton Coast sit navn. Udefra ligner de strandede vragdele, der ligger spredt i klitterne. Alle hytterne er med store panoramavinduer og private terrasser, der giver udsigt til Atlanterhavet og det barske ørkenlandskab. Indretningen er enkel med komfortable senge, brændeovn til de kølige nætter og en-suite badeværelser.

 

I hovedbygningen findes lounge, bar og restaurant, hvor I kan nyde måltider med udsigt til havet og klitterne. Lodgen kombinerer luksus med rå, uforstyrret natur og giver en atmosfære af et eventyr og det at være langt væk fra alt og alle.

 

Din dag på Shipwreck Lodge

I starter med morgenmad, og så er I klar til dagens første udflugt i 4x4, hvor I kan opleve dramatiske flodlejer, de imponerende Clay Castles, strandede skibsvrag og måske spotte nogle af de ørkentilpassede dyr.

 

 

Når man tænker på, hvor barsk et område det er, så er der et overraskende rigt dyreliv. Hvis I er heldige, kan I opleve de sjældne ørkentilpassede elefanter, som vandrer lange afstande for at finde vand og føde, samt løver og brune hyæner, der jager i flodlejerne. Giraffer, zebraer og oryx trives i det sparsomt bevoksede terræn, mens kysten byder på sæler og andre strandlevende dyr, ofte i nærheden af de mange skibsvrag. Fuglelivet er mangfoldigt, fra kystfugle ved havet til sjældne ørkenarter ved flodlejerne.

 

Frokosten nydes enten tilbage på lodgen eller som picnic midt i det storslåede landskab, hvor stilheden og isolationens ro er mærkbar. Om eftermiddagen har I næste aktivitet, hvor I kan fortsætte eventyret i 4x4 med ture til sælkolonier, eller det kan også være vandreture i klitterne. Dagen afsluttes med en sundowner på en høj klit, hvor himlen farves af solnedgangen over Atlanterhavet, efterfulgt af middag i lodgens restaurant og en afslappende aften foran brændeovnen i jeres hytte.

 

Bæredygtighed

Shipwreck Lodge ligger midt i et skrøbeligt økosystem, og bæredygtighed er en central del af driften. Lodgen benytter solenergi som primær energikilde. Vandforbruget er nøje reguleret, med vandbesparende installationer og genbrug, hvor det er muligt.

 

Bygningerne er opført med lokale og naturlige materialer, som harmonerer med omgivelserne og har minimal indvirkning på landskabet. Lodgen samarbejder med lokale samfund gennem ansættelse og uddannelse af personale, hvilket støtter lokal økonomi og kultur.

 

Desuden styres aktiviteter og udflugter, så de ikke forstyrrer dyrelivet eller vegetationen.

Billeder

Se flere overnatningssteder