Flamingo Hill Tented Camp
Flamingo Hill
Lake Nakuru National Park - Kenya
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Flamingo Hill Tented Camp er en mindre og meget hyggelig camp, hvor man hurtig føler sig hjemme. Der er store safaritelte af kanvas, som giver den rigtige Afrika- og safaristemning.
Beliggenhed
Flamingo Hill Camp er beliggende i Lake Nakuru National Park, smukt anlagt mellem flere af de oprindelige arter, af afrikanske planter og blomster. Fra Nairobi er der 180 km, små 4 timers kørsel, til campen.
Campen
Flamingo Hill er en utrolig hyggelig camp, og hele campens område minder om en stor parklignende have. Alle bygninger har store sivbeklædte tage som giver en god stemning af at være i naturen. Der er 25 store safaritelte med en romantisk himmelseng, skrivebord, bad og toilet samt privat veranda med udsigt til den omkringliggende flora og campens træer. Der er swimmingpool, hyggelig restaurant og læseområde med pejs.
Din dag på Flamingo Hill
Fra campen køres morgen- og eftermiddagssafari. Midt på dagen, mellem safarierne, nydes campens hyggelige opholdsområder og f.eks. en svømmetur i swimmingpoolen. Tæt på campen ligger et vandhul, hvor I kan betragte dyrene, der kommer for at drikke.
Bæredygtighed
Udover affaldssortering har vi ingen meldinger på, hvor bæredygtig Flamingo Hill er. Campen er endnu ikke rated af Ecotourism i Kenya, men i fremtiden vil det helt sikkert være nødvendigt for campens ry og vurdering.