
Dorobo Mobile Camp i Masai Mara
Mobil safari camp i det private Masai Mara
Dorobo Mobile Camp
Masai Mara Naboisho området - Kenya
Prisniveau





Oplevelsen





Bæredygtighed





Introduktion
Base camp Dorobo Mobile er resultatet af mange års beundring og respekt for masai-folkets jægere, kendt som Dorobo.
Inspireret af Dorobo kan vi nu tilbyde denne unikke opolevelse, der giver flere dage med vandring og mobil camping på savannen. Dorobo masaierne tilbringer deres liv på den afrikanske savanne uden anden beskyttelse end deres viden om og forståelse af savannen.
Beliggenhed
Campen sættes normalt op fra gang til gang, og ligger i det private Masai Mara - Mara Naboisho Conservancy, og man får det altid helt for sig selv. Naboisho Olseki Airstrip ligger 20 minutters kørsel fra de steder, campen sættes op. Herfra er der 45 minutters flyvning fra/til Nairob’s indenrigslufthavn, Wilson Airport. Hvis I kører fra Dorobo er der 5 timer fra/til Nairobi
Campen
Campen består af ca. 6 kuppel-telte og sættes altid op med fri udsigt til savannen. Der er sørget for stole, og der er ganske udmærkede madrasser og rent sengetøj i teltene.
Der er privat kok, og der er sørget for vand, mad og drikke. Der er mulighed for at vaske sig fra vaskefad samt bruge et bush toilet.
Din dag på Dorobo Mobile Camp
I vågner stille og roligt til duften af kaffe i jeres telt. Det kan være køligt om morgenen i Kenya, så bålet er samlingspunktet under morgenmaden. Morgenmaden er ganske glimrende med brød, æg mv. Efter morgenmad, te og kaffe kan I roligt uden stress gøre jer klar til vandring. I skal blot have en lille dagstur-rygsæk med. Resten bliver transporteret til jeres næste lejr. Jeres Masai guider passer særdeles godt på jer, og I har privat kok med. Ved at fjerne alle unødvendige distraktioner, sigter vi efter at bringe jer tættere på selve essensen af den afrikanske savanne. De daglige vandringer foregår altid i roligt tempo. I stopper mange gange for at studere de dyr. I ser på jeres vej. Vandring drejer sig ikke så meget om de store ting men om de mange tusind små ting, som hele tiden omgiver jer på savannen. I holder hvil og frokost i skygge og kan altid stoppe, når I vil. Har I brug for hjælp eller bliver I trætte, kan I blive hentet af et safarikøretøj, da jeres guider har kommunikations-udstyr med. I når frem til jeres næste camp i god tid for afslapning og en sundowner. Aftensmaden tilberedes af jeres kok, og I spiser godt. Bålet er samlingspunktet, når mørket falder på, inden I falder i søvn i jeres telt, til lydene fra savannen.
Bæredygtighed
Dorobo Mobile Camp bliver ikke mere bæredygtig, i og med at der ingen spor er efter campen, når den fjernes. Sammen med hoved-campen, Base Camp Masai Mara, har Dorobo via turistindtægter genskabt biodiversitet og korridorer mellem Masai Mara og Naboisho reservatet, så dyrene nu igen kan vandre frit i det store område. Antallet af dyr er steget markant, og bestanden af løver er den højeste i dette område. Det vidner om, at fødekæden fungerer, og hele projektet er en succes.