Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Diani Sea Lodge

Diani Sea Lodge

Diani Beach - Kenya

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Diani Sea Lodge er et stort resort med masser af plads. Der en god og velfungerende restaurant som sætter en ære i at servere den friskeste mad og går  meget op i, at næsten alt er forberedt fra bunden. Ydermere har de en blanding af spændende temaaftener, disse omfatter italiensk, græsk, mexicansk, autentisk swahili, traditionel afrikansk og en fristende grill for blot at nævne nogle få. Resortet har en god betjening, en skøn swimmingpool og et dejligt stykke strand lige ude foran.

 

Beliggenhed

Der er 5 km. / 10 min kørsel fra den lokale lufthavn, Ukunda, når I kommer fra Masai Mara eller 43 km. / små 2 timers kørsel, inklusiv Mombasa færgen, når I kommer fra Mombasas Internationale Lufthavn. Resortet ligger direkte ud til Diani Beach syd for Mombasa by.

 

Om Diani Sea Lodge

Der er 169 værelser. Alle værelser har myggenet, aircondition, safebox, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter, TV og separat badeværelse med hårtørrer. Der er følgende værelses typer:

 

Comfort familie værelse
Plads til to voksne og to børn. Har en balkon eller terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til de grønne områder. Alle værelserne ligger i stueetagen. Der er myggenet, aircondition, safebox, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter, TV og separat badeværelse med hårtørrer.

 

Bahari familie værelse
Plads til to voksne og tre børn. Værelserne ligger tættere på stranden, poolen og hovedbygningen. Værelserne er enten placeret i stue- eller første etage. Minibaren er gratis og bliver fyldt op dagligt. Der er tillæg på Bahari familie værelse.

 

Diani  Sea Resort er velegnet både til par og til familier. Alt er velordnet og byggestilen er minimalistisk med rene og enkle linjer. Stranden er bred og indbydende. Hertil har Diani Sea Lodge en dejlig swimmingpool. Her kan I nyde livet og udsigten til det Indiske Ocean.

Din dag på Diani Sea Lodge

Dagene er skønne med klip klappere og afslapning under velordnede forhold. Bad, svøm og pjask i poolen. Gå tur langs den smukke strand eller løb ud i bølgerne i det Indiske Ocean. Tag en kold drink i poolbaren, slap af i liggestolene under palmerne eller smut ind på et andet Beach Resort, længere nede af stranden, for en frokost.

 

Aktiviteter på stedet:

 

Svømmebassin og separat børnepool.

 

Tennis + Gym + Billard + Minigolf + Bordtennis + Dart + Beachvolleyball + Vandpolo + Vandaerobic

 

Kitesurfing/SUP/kajak (mod ekstra omkostninger)

 

Der er også mulighed for udflugter med bl.a. dykning, solnedgangsture, delfinture og besøg i Mombasas gamle bydel. Det er blot at vælge eller bare slappe af og nyde jeres skønne Beach Resort.

 

Aftenerne på Diani Sea Lodge hyggelige. Lysene, lyden af bølgerne fra havet og det eksotiske islæt giver skøn stemning.

 

Bæredygtighed

Diani Sea Lodge er stolte modtagere af Travelife Gold-belønningen.

De har blandt andet formået at reducere affald ved at være et af de første hoteller på kysten, der introducerede genopfyldelige vandflasker på værelset, bruger genbrugspap sugerør og genopladelige batterier.

Billeder

Se flere overnatningssteder