Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 60 16 75 90 | (+45) 22 82 75 90

Diani Reef Beach Resort and Spa

Diani Reef Beach Resort and Spa

Diani Beach - Kenya

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Diani Reef Beach Resort er et stort resort og efterhånden en legende som har eksisteret i mange år. Det er godt og velfungerende med 3 restauranter, god betjening, en skøn swimmingpool og et dejligt stykke strand ud foran.

 

Beliggenhed

Der er 5 km. / 15 minutters kørsel fra den lokale lufthavn, Ukunda, når I kommer fra Masai Mara eller 44 km. / 1,5 times kørsel, inklusiv Mombasa færgen, når I kommer fra Mombasas Internationale Lufthavn.  Stranden er Diani Beach syd for Mombasa by.

 

Om Diani Reef Beach Resort

Diani Reef er velegnet både til par og til familier. Alt er velordnet og byggestilen er minimalistisk med rene og enkle linier  Det er et stort Beach resort med 3 restauranter og ialt 143 værelser. Stranden er bred og indbydende. Hertil har Diani Reef en dejlig swimmingpool. Her kan I nyde livet og udsigten til det Indiske Ocean. En del af resortet er japansk inspireret og den ene af restauranterne er da også med japansk mad og frisk fisk.

Din dag på Diani Reef Beach Resort

Dagene er skønne med klip klappere og afslapning under velordnede forhold. Bad, svøm og pjask i poolen. Gå tur langs den smukke strand eller løb ud i bølgerne i det Indiske Ocean. Tag en kold drink i poolbaren, slap af i liggestolene under palmerne eller smut ind på et andet Beach Resort, længere nede af stranden, for en frokost.

 

Der er også mulighed for udflugter med bl.a. dykning, solnedgangsture, delfinture, besøg i Mombasas gamle bydel osv. Det er blot at vælge eller lade være og slappe af og nyde jeres skønne Beach Resort.

 

Aftenerne på Diani Reef er rolige og hyggelige. Lysene, lyden af bølgerne fra havet og det eksotiske islæt giver skøn stemning.

 

Bæredygtighed

Udover affaldssortering og brug af egne afgrøder, har vi endnu ikke meldinger om bæredygtigheden på Diani Reef Beach Resort.

Billeder

Se flere overnatningssteder