Ashnil Mara Camp
Ashnil Mara Camp
Masai Mara National Reserve - Kenya
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Ashnil Mara Camp er en flot tented safari med store safaritelte. Den ligger inde i Masai Mara National Reserve helt ned til Mara-floden og perfekt for de daglige safarier.
Beliggenhed
Ashnil Mara Camp ligger midt inde i Masai Mara National Reserve placeret med udsigt over Mara floden og er blandt de bedste positioner i Masai Mara til at se den store gnuvandring.
Fra Nairobi er der 5 timers kørsel eller 1 time med safarifly.
Campen
Ashnil Mara Camp har 50 store luksus safari telte som fuldt ud lever op til et hotelværelse. Der er fast trægulv, opholdsrum med seng og myggenet, badeværelse med bad/toilet samt en møbleret træterrasse.
Restauranten serverer et velsmagende udvalg af orientalske, internationale og traditionelle, afrikanske retter. I den udendørs bar er der forskellige slags øl, vin og cocktails på menuen. Fra terrassen er der udsigt over Mara og alle dyrene, der lever her. Der er adgang til wi-fi i fællesarealerne.
Campen er også meget velegnet til børnefamilien. Flere af teltene er dobbelttelte med sammenhængende værelser og fælles veranda. Der er swimmingpool til børnene samt hegn hele vejen rundt om campens område så I kan føle jer trygge.
Din dag på Ashnil Mara Camp
Der køres morgen-, eftermiddags- samt heldagssafarier i Masai Mara ud fra campen. Da placeringen er i den centrale del af reservatet ved Marafloden, er I “gemt godt væk” fra flertallet af områdets andre lodges og camps. Det giver en ro og fred til safarikørsel, men samtidig også nem adgang til de øvrige områder i Masai Mara. Ikke mindst i den store gnuvandringsperiode fra juli til oktober er campens placering sublim med mulighed for at opleve gnukrydsninger fra selve campens område.
Ashil Mara Camp formår at kombinere safaristemning og atmosfære med et strejf af moderne komfort og elegante møbler. Der er en mindre swimmingpool i campen, hvor man kan slappe af efter en dag på savannen.
Bæredygtighed
Ashnil Mara Camp har affaldssortering, men derudover har vi p.t. ikke andre informationer om hotellets bestræbelser inden for bæredygtighed.
Personlig oplevelse
Masai Mara giver fantastiske oplevelser og safariminder. Jeg har været der 2 gange under den store gnuvandring. De dramatiske scener, der udspiller sig mellem gnuer, zebraer og de enorme krokodiller, glemmer jeg aldrig. Jeg husker især en zebra som forsvandt på et splitsekund da en krokodille hev den ned. Det eneste vi fik på kameraet, var et skumsprøjt, så hurtigt gik det.