Indian Ocean Lodge
Indian Ocean Lodge - Praslin
Seychellerne
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Indian Ocean Lodge er et hyggeligt moderne boutique‑resort på Grand Anse stranden. Hotellet kombinerer kreolsk charme med moderne komfort, tilbyder afslappet atmosfære, tropiske omgivelser og personlig service.
Beliggenheden
Indian Ocean Lodge ligger på den lange Grand Anse strand på øen Praslin, med udsigt over det turkisblå Det Indiske. Ligger tæt på Vallée de Mai, UNESCO‑verdensarvsstedet kendt for de sjældne Coco de mer‑palmer, samt lokale restauranter og butikker.
Praslin ligger cirka 20 minutters flyvning fra Mahé (og 5 min. kørsel fra lufthavnen) eller omkring 1 time og 15 minutters sejltur med hurtigfærgen (20 min. kørsel til havnen). Der er ca. 20 min. sejltur til La Dique.
Hotellet
Hotellet er et moderne boutique-hotel, med 32 værelser fordelt i lave bygninger omgivet af tropiske haver. Alle værelser vender mod havet og har privat balkon eller terrasse samt moderne faciliteter som aircondition, mini-køleskab, te/kaffefaciliteter og badeværelse. Indretningen er inspireret af lokal kultur med kreolsk arkitektur og varme, naturlige farver, der skaber en afslappet ø-stemning.
Her er en lounge, bar og en restaurant, som hedder KokoSol, der ligger med udsigt til stranden og byder på kreolsk-inspirerede og internationale retter. Hotellet har 2 swimmingpools, samt hyggelige områder til afslapning.
Jeres dag på Indian Ocean Lodge
Dagen starter med morgenmad på KokoSol, hvor I kan nyde frisk frugt, bagværk og varme retter med udsigt over det Det Indiske Ocean. Efter morgenmaden kan I overveje at tage på en udflugt til nærliggende Vallée de Mai og måske den kendte Anse Lazio strand. Alternativt kan I blive på hotellet og nyde poolen og stranden. Når aftenen nærmer sig, så nyd en af de bedste solnedgange fra Praslin og herefter en dejlig middag på restauranten.
Bæredygtighed
Indian Ocean Lodge arbejder aktivt med bæredygtighed og miljøhensyn ved at integrere flere initiativer, der både beskytter naturen og støtter lokalsamfundet. Hotellet bruger solpaneler som en del af sin energiforsyning. Der er fokus på at støtte lokale producenter, herunder landmænd og fiskere ved at bruge lokale råvarer i køkkenet.
Madspild håndteres ansvarligt ved at donere overskydende organisk affald til nærliggende gårde, hvor det kan blive brugt som foder eller kompost i stedet for at ende som affald.
Hotellets landskabspleje omfatter plantning af oprindelig vegetation og frugttræer, som hjælper med at modvirke jorderosion og beskytte kystområder, samtidig med at det fremmer biodiversitet og giver skygge og friske råvarer til gæsterne.
Derudover går hotellet ind i glasgenbrug, hvor indsamlede glasflasker genbruges gennem en lokal partner, der støtter ungdomsidræt i Seychellerne.
Personligt minde
Dejligt lille resort med en personlig atmosfære. Heldagsudflugten til Vallée de Mai og Anse Lazio strand var en dejlig oplevelse.


