Cerf Island Resort
Cerf Island Resort
Seychellerne
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Cerf Island Resort er et fredeligt boutique‑resort midt i den beskyttede Sainte Anne Marine National Park. Med kun 24 private Bungalows omgivet af hvide sandstrande, turkisblåt hav og koralrev er det et perfekt sted at starte eller slutte sit Seycheller-eventyr.
Beliggenheden
Cerf Island Resort ligger på den lille, bilfri Cerf Island, kun ca. 3 km øst for Mahé. Øen ligger midt i Sainte Anne Marine National Park, som er omgivet af koralrev og hvide sandstrande, hvilket gør området ideelt til snorkling, kajak ture, og svømning.
Cerf Island Resort ligger kun en 10 minutters bådtur fra Mahé, og så yderligere en 20 min. transfer til/fra den internationale lufthavn.
Resortet
Resortet har 24 bungalows, som er fordelt på 3 forskellige kategorier:
Hillside – rummelig med udendørs badeværelse og balkon med udsigt over tropisk natur.
Hideaway – mere privat med havudsigt og jacuzzi‑badekar, samt Tortoise Suites – større med to soveværelser, to badeværelser og separat opholdsrum, ideelle til familier.
Alle Bungalows er indrettede med moderne komfort og placeret, så de harmonerer med naturen. Resortet har flere sandstrande og 2 swimmingpools med solsenge. Her er en restaurant, som serverer både lokale kreolske retter og internationale retter, og der findes lounge- og barområder med udsigt over havet. Her er en spa, hvor der kan nydes spa-behandlinger og massage, og ellers er der aktiviteter som yoga, kajak, paddleboard og snorkling direkte fra stranden, samt deltagelse i fiskeri, bådture, ø-hopping og vandreture på øen.
Stranden
Her er 2 mindre strande. Der kan snokles direkte fra stranden på et udemærket rev.
Jeres dag på Cerf Island Resort
Morgenmaden serveres i resortets restaurant og består af frisk frugt, juice og valg af omelet mm. Efterfølgende kan formiddagen bruges på snorkling direkte fra stranden, kajak- eller paddleboard-ture, eller vandreture rundt på øen for at opleve fugleliv og tropisk vegetation, alternativt kan I slappe af på stranden eller poolen. Frokosten serveres i resortets restaurant, og eftermiddagen kan bruges på en massage eller spa-behandlinger. Middagen serveres i restauranten og er typisk en menu, hvor I kan vælge mellem forskellige retter. Dagen afsluttes med tilbagetrækning til egen bungalow.
Bæredygtighed
Cerf Island Resorts bygninger er bygget af lokale materialer, og her er solpaneler, som bruges til opvarmning af vand, og der arbejdes med affaldssortering, kompostering og genbrug, samtidig med at vandforbrug minimeres gennem regnvandsopsamling og vandbesparende installationer. Køkkenet prioriterer lokale, sæsonbaserede råvarer og fisk, hvilket reducerer transport og støtter lokalsamfundet. Resortet beskytter også øens oprindelige flora og fauna og det marine liv i Sainte Anne Marine National Park.
Personligt minde
Jeg havde en kajaktur rundt om øen, som var en rigtig god oplevelse hvor jeg så en skildpadde, baby hajer og rokker – Wow.


