Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Carana Beach Hotel - Seychellerne

Carana Beach Hotel - Mahé

Seychellerne

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Dette paradis er omkranset af frodig vegetation og skulpturelle granitklipper. I fred og idyl og i uberørte omgivelser ligger det stemningsfyldte Carana Beach hotel. Velkommen til paradis.

 

Beliggenheden

Carana Beach Hotel ligger ved en af de smukkeste strande på Mahé. Hotellet ligger på den nordlige del af Mahé, og Mahé er Seychellernes hovedø. Der er en halv times transport fra International Airport Seychelles.

 

Hotellet fremstår luksuriøst, har vundet flere priser og byder på et design inspireret af den vilde natur på dette fantastiske sted. Hver Bungalow/chalet har fra alle værelser udsigt til det fantastiske turkisblå hav, og de er nærmest indrammet af den frodige, tropiske have. Vores gæster kan nyde stranden nærmest ved døråbningen.

 

Hotellet

Carana Beach Hotel har 40 chalets fordelt på 2 kategorier, alle med en vidunderlig havudsigt. 12 af de 40 chalets har i tillæg hertil swimmingpool. Hotellet tilbyder gratis indlogering for 1 barn under 12 år. som sover i Bungalow med forældrene.

 

De Store, smukke og bekvemme Bungalows/chalets er i 2 kategorier: Ocean View Chalet på 45 m² og Ocean View Pool Chalet på 60 m². De er eksklusivt indrettede i træ og naturmaterialer – her er naturligvis aircondition og er de udstyret med alle tænkelige moderne bekvemmeligheder og et dejligt badeværelse. Fra soveværelset træder I ud på den store træterrasse, hvor I kan sidde og nyde jeres private havudsigt.

 

Ellers er her en spa, swimmingpool ved stranden og 1 restaurant.

 

 

Stranden

Det er en lille smuk strand, som I næsten har for jer selv. En rigtig karakteristisk Seycheller strand med de smukke store granitsten.

Din dag på Carana Beach Hotel

Ingen tvivl om, at Carana Beach Hotel står i forkælelsens og afslapningens tegn. Udover den åbenlyse fornøjelse ved at bo tæt på strand og hav er der mulighed for at forkæle sig selv i Carana Beach Hotellets Spa.

 

Der er mulighed for at bestille mad og drikke hele dagen, uanset hvor på hotellets område, du befinder dig. Om aftenen vælger du muligvis at spise på den prisvindende restaurant Lorizon.

 

Hvis det bliver for meget afslapning, kan du tage på dykkertur, på snorkeltur, paddle-board eller kajak. Alle disse vandaktiviter findes på den nærliggende Beau Vallon Beach. Her er også restauranter og stranden ligger kun ca. 20 min. fra hotellet.

 

Bæredygtighed

Flere tons affald bliver smidt på Seychellernes kyst hvert år. Dette affald inkluderer plastic flasker, plastic poser, madindpakning og cigaretskod, og affaldet skæmmer den naturlige skønhed på øen og udsætter dyrelivet for fare.

 

Sammen med Green Islands Foundation (GIF) har Carana Beach Hotel startet en kyst-rengøring i forbindelse med den nylige “World Clean-up Day”. Målet var og er at fjerne alt affald fra strandene og de omkringliggende områder.

 

15 frivillige fra GIF og Carana Beach Hotel har for nylig fjernet 15 stor sække med affald.

 

Siden åbningen af Carana Beach Hotel i 2016 er hotellet gået i partnerskab med GIF for at markedsføre bæredygtige initiativer.

 

Målet er at reducere hotellets affalds-mængde, optimere brug af elektricitet, udbrede kendskabet til lokale produkter samt at slå sig sammen med lokale grupper for at beskytte hele området.

 

Carana Beach Hotel er på vej til at ansøge om Seychelles Sustainable Tourism Label, dette gøres i samarbejde med GIF.

Billeder

Se flere overnatningssteder