Her er en lille guide til nogle af mest anbefalelsesværdige spisesteder i vinlandet. Både Franschhoek og Stellenbosch tilbyder mange vinfarm-restauranter, der kombinerer de mange fantastiske sydafrikanske vine med udsøgte menuer – de er klart et besøg værd.
Franschhoek er kendt som Sydafrikas gastronomiske hovedstad, omgivet af vinmarker og med mange restauranter i forskellige stilarter.
Stellenbosch kombinerer vinmarker og hyggelige bymiljøer med både afslappede og elegante restauranter.
Tips til begge regioner
La Petite Colombe
Én af Franschhoeks absolut bedste restauranter med moderne fine-dining og kreativt cuisine. Her møder du elegant præsentation, fantastisk servering og smagfulde retter, som ofte kombineres med lokale vine – perfekt til en særlig aften out.
Restauranten ligger smukt i Leeu Estates og tilbyder en gastronomisk oplevelse, hvor både præsentation og smag er i absolut topklasse.
Le coin Francais
En anden gastronomisk perle, der er kendt for sin elegante atmosfære og kunstneriske retter. Restauranten drives af chef Darren Badenhorst og tilbyder innovative tasting-menuer, hvor klassisk fransk teknik møder moderne kreativitet. Resultatet er en oplevelse, hvor hver ret præsenteres som “kunst på en tallerken”.
Orangerie Restaurant
På vingården Le Lude finder man Orangerie Restaurant, som tilbyder en mere afslappet, men stadig sofistikeret spiseoplevelse. Restauranten serverer et klassisk a la carte-køkken med franske inspirationer, ofte ledsaget af vingårdens egne mousserende vine. Den charmerende beliggenhed og den elegante atmosfære gør stedet ideelt til både frokost og eftermiddagste.
Reuben's Restaurant & Bar Franschhoek
Dette er et populært valg for dem, der ønsker en mere livlig og afslappet restaurantoplevelse. Restauranten drives af den kendte sydafrikanske kok Reuben Riffel og serverer retter, der kombinerer internationale smage med lokale råvarer. Menuen byder blandt andet på klassiske comfort-retter med moderne twist samt et stærkt udvalg af vine fra Cape Winelands.
Andre gode muligheder i Franschhoek
• Grande Provence - The Oak – smagfulde vine og elegant madoplevelse
• Le Bon Vivant – charmerende bistro-stil med fransk flair
Tokara Restaurant
Tokara Restaurant ligger højt på Helshoogte Pass med en imponerende udsigt over vinmarkerne omkring Stellenbosch. Restauranten er kendt for sin moderne fortolkning af sydafrikansk “farm-to-table”-mad, hvor sæsonens råvarer spiller en central rolle i menuen. Kombinationen af udsøgt gastronomi, kunst på væggene og vin fra Tokara Estate gør oplevelsen både kulinarisk og visuelt mindeværdig.
Rust en Vrede Wine Estate
Rust en Vrede Restaurant er en af de mest anerkendte fine-dining restauranter i Stellenbosch. Restauranten ligger i en historisk vinkælder på vingården Rust en Vrede og fokuserer på raffinerede retter lavet med sæsonens bedste råvarer. Oplevelsen er ofte baseret på en smagsmenu med tilhørende vinmenuer, som giver gæsterne en dyb introduktion til områdets gastronomi og vine.
The Fat Butcher
The Fat Butcher er et populært steakhouse i centrum af Stellenbosch og er især kendt for sit store udvalg af kvalitetskød og klassiske grillretter. Restauranten har en livlig atmosfære og er et oplagt valg for gæster, der ønsker en mere afslappet, men stadig høj kvalitets spiseoplevelse. Den er særligt berømt for saftige steaks og et omfattende vinkort med lokale vine.
The Table at De Meye
The Table at De Meye tilbyder en unik landlig spiseoplevelse midt i vinlandet. Her serveres en fast tre-retters menu i delevenlige portioner, hvor retterne placeres midt på bordet. Maden laves af lokale og sæsonbestemte råvarer, og gæsterne kan nyde måltidet under store egetræer i rolige omgivelser. Restauranten lægger vægt på afslappet atmosfære og langsom nydelse af mad og vin.
Andre gode muligheder i Stellenbosch
• De Eetkamer – hyggelig restaurant med klassisk menu
• Eike by Bertus Basson – stilfuld Sydafrikansk moderne menu
• Helena's Restaurant @ Coopmanhuijs Boutique Hotel and Spa – klassisk, men alsidig menu
– Krüger National Park er på størrelse med et helt land
– Sabi Sand er det bedste private reservat at se leoparder
– Rangerne finder tit de store katte ved hjælp af andre dyr
– Du kan opleve de “7 store” i Addo Elephant National Park