Ashnil Aruba i Tsavo
Ashnil Aruba Lodge
Tsavo East National Park - Kenya
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Intro
Ashnil Aruba er en stor lodge, der åbnede i 2008. Der er flere opholdsområder, restaurant, bar og swimmingpool.
Beliggenhed
Ashnil Aruba ligger inde i Tsavo East National Park og er dermed rigtig godt placeret for de daglige safarier. Fra lodgen er der udsigt til parken og et vandhul, hvor dyrene kommer for at drikke. Afstand til Mombasa er 150 km. svarende til ca. 3,5 time.
Lodgen
Der er i alt 46 værelser, hvoraf 8 har dobbeltværelser med sammenhængende døre. Dertil kommer 6 store safari telte samt 2 værelser, der er velegnet til handicappede. Der er mulighed for at bo i sammenhængende familieværelser. Alle værelser og telte har eget bad og toilet, gratis toiletartikler og håndklæder. Ashnil Aruba Lodgens restaurant serverer buffeter med et orientalsk og internationalt køkken og en række traditionelle afrikanske retter. Te og kaffe er gratis. Der tilbydes roomservice døgnet rundt. Der er legeplads og swimmingpool for børn.
Din dag på Ashnil Aruba
Fra lodgen køres morgen- og eftermiddagssafari. I kan også vælge at nyde dagen i lodgens hyggelige opholdsområder og bade i swimmingpoolen. Tæt på lodgen ligger et vandhul, hvor I kan betragte dyrene, der kommer for at drikke.
Bæredygtighed
Lodgen har 4 generatorer, som er den vigtigste energikilde til belysning, køle og fryseskabe m.v. Generatorerne til belysning og varmt vand rationeres på forskellige tidspunkter i løbet af døgnet. I personalekvarteret er det varme vand opvarmet ved hjælp af solceller. For vandbesparelse er der bl.a. begrænser på bruse hoveder og gæsterne opfordres til genbrug af håndklæder. Grøntsager og frugter købes i genanvendelige kasser. Der er spildevandssortering fra køkken, bade og toiletter, og der er også affaldssortering.
Lodgen er med i et genplantningsprojekt. Fra Kenya Forest Service er erhvervet næsten 500 lokale plante- og træarter, der er plantet på lodgens område. Lodgen er medlem af Eco Tourism Kenya og certificeret med sølv. Vi har valgt at bedømme lodgens bæredygtighed lavere, fordi hovedforsyningen kommer fra generatorer.