Marokko 1990

Vores første rejse var i 1990 rundt Marokkos oaser og bjerge, væk fra den danske vinter.  Køretøjet var en ombygget Mercedes lastvogn med 4-hjulstræk og spær. Ladet blev bygget om til passager kabine og der kom køkkengrej, gasblus, ekstra vandtanke og tagbagage til telte, ligge underlag og soveposer. Vi oplevede Atlas bjergenes folk, Marrakesh med de farverige markeder og Eurika dalens skønhed med en rig Berber kultur. Vi kørte så langt ned som til Saharas ørken.

Et sted kunne vi kikke ned i en stor dal og mellem marker og syngende kvinderne med vandkar på hovedet, gik danske storke. Det var helt magisk.

København - Cape Town

Nu var rejseblodet for alvor tændt, så vi tænkte – hvorfor ikke køre hele vejen ned gennem Afrika til Cape Town. I 1992 sejlede vi fra Grækenland til Egypten, besøgte de store pyramider, Kongernes dal, templerne i Luxor og det imponerende Abu Simbel Tempel. Med transportpram sejlede vi videre på Lake Nasser fra Aswan til Sudan.

På båden var det en nubisk styrmand grundet han vidste hvor de oversvømmede gamle nubiske landsbyer lå på bunden af Lake Nasser og hvordan man undgik dem. Sejladsen var om natten og en smuk tur med en fantastisk stjernehimmel.

Wadi Halfa

Ved vores ankomst om morgenen i Wadi Halfa vi fik at vide selveste præsidenten var kommet for at modtage os. Det var naturligvis ikke helt sandheden men tæt på. Faktisk var turist ministeren kommet hele vejen op fra Khartoum grundet vi var den første større turistgruppe som kom ind fra Egypten. Fra konsulatets side var man klar over vores ankomst.

Wadi Halfa havde fået et nyt stadion og vi skulle være med i et optog rundt på stadion, som præsidenten faktisk kom for at indvie. Vi var en KÆMPE attraktion.

Etiopiens højland

Vi fulgte Nilen ned gennem ørkenen til Sudans hovedstad Khartoum hvor den hvide og blå Nil mødes. Et historisk sted. De sidste 20 km på vej ind mod Etheopien fik vi 4 vagter om bord, alle med en Kalashnikov i hånden det var nemlig ingen mands land og beskyttelse af rejsende var en ære sag for. Da vi kom ind i Etiopien var flere unge samt børn bange for os.

Vi var de første hvide mennesker de så. Rejsen gik videre ned gennem Etiopien som har et smukt højland med alpin vegetation, floder, kløfter og dale. Kenya og rigtige safaris lå nu nær for.

Bom-vagten

Når man kommer fra Etiopien ved grænsen ind til Kenya er der en bom – og en bomvagt. Manden ved bommen ind til Kenya som kun havde set få ekspeditionskøretøjer spurgte med en alvorlig mine “Where are you going” ? “China” kom det hurtigt fra Kurt vores anden chauffør. “China”? sagde grænsevagten forundret og så helt forvirret ud.

“Just kidding”…..Kenya we are going into Kenya” “arhhh Kenya” sagde bomvagten, øjnene lyste op for nu var alt som det plejede. Han åbnede bommen….og vi kørte ind i Kenya.

I det fri

Turen gik ned gennem Kenya med utrolige dyreoplevelser og safarier.

Dengang kunne vi campere næsten hvor vi havde lyst.

Vi var frie og livet var et kæmpe eventyr.

Uganda

Vi krydsede ind over til Uganda og besøgte bjerggorillaer i grænse landet ind mod Congo – HELT TÆT PÅ!

Drengen

Vi var i Uganda og Congo lige efter det frygtelig folkemord på op 1 million Tutsier. Forinden havde tutsierne været udsat for en massiv hadekampagne bl.a. via hutu-kontrollerede radiostationer og aviser. Man kaldte dem for kakerlakker. Jeg mødte en dreng hvis mor og far var blevet dræbt. Han ernærede sig nu ved bl.a. at være bærer for turister som skulle se bjerggorillaer. Hans mor var i sin tid Tutsi og hans far Hutu. Så næsten lige meget hvor drengen var, var han det forkerte alt efter hvilke øjne der så på ham. Hans eneste familie var en onkel …som ville slå ham ihjel, grundet onklen som var Hutu, mente drengen var Tutsi. Historier som denne sætter tingene i et noget andet perspektiv herhjemme. Afrika går i blodet i mere end en forstand.

Zambezi floden

Vi har sejlet ned af den store Zambezi flod med flodheste og krokodiller og et utroligt dyreliv langs bredderne.

Udhulede træstammer

Langs Zambezi floden lever befolkningen af landbrug og fiskeri.

Udhulede træstammer var dengang de både som man fiskede fra.

Ophold på vogndækket forbudt

Rejsen gik videre gennem Tanzania, Malawi til Zimbabwe hvor vi sejlede tværs over den store Lake Kariba fra Kariba by til Bumi Hills National Park. Det viste sig at den lille færge var dansk bygget og vi fandt et skilt hvor der stor “Ophold på vogndækket under færgeoverfarten er forbudt”.

Ved Bumi Hills slog vi endnu engang slog teltene op for natten.  I ly af mørket kom flodheste op for at græsse omkring teltene og senere endda flere elefanter som også kom på besøg for at kigge på vores køretøj.

Kafue's broer

Zambia og den store Kafue National park var næste skud på stammen.

Området her er ikke specielt dyrerigt men smukt og rigtig Afrika med nogle spændende veje og broer.

Vi mærkede livet

Men på en eller måde så går tingene altid, bare man tænker sig lidt om og bruger sund fornuft og kører forsigtigt.

Det er slet ikke så farligt at leve som man skulle tro.

Til gengæld mærker man at man lever i Afrika hvilket er vidunderligt.

Namibia

Rejsen gik også til Namibias fantastiske ørken og de store sanddyner ved Sossusvlei, blev naturligvis besøgt.

Botswana

Vi fortsatte med køre fra Namibia ind i Botswana ned gennem det store Moremi Wildlife Reserve med mange dage i vild natur til det enorme Okavango Delta.

Sletterne

Også de store saltsletter Makgadikgadi pans i Botswana er et besøg værd.

Stjernehimmelen her kan ikke beskrives – den er for stor.

Rejseblod

Mange oplevelser kunne fortælles endnu, da vores historie starter tilbage fra dengang hvor man stadig havde filmruller i kameraet.

Ovenstående blev startskuddet på Afrikas Horisonter og et livs langt eventyr med fantastiske kultur, natur og dyreoplevelser i Afrika.