Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Mara Crossings Camp

Mara Crossings Camp

Masai Mara National Reserve

Prisniveau

Oplevelsen

Bæredygtighed

Introduktion

Mara Crossings Camp er en stemningsfuld og autentisk camp kendt for sit rige dyreliv og den store migration. Her får du en ægte safarioplevelse helt tæt på naturen med den særlige atmosfære, som kun en lille camp kan tilbyde.

 

Beliggenhed

Mara Crossings Camp ligger i Maasai Mara National Reserve helt op til Mara-floden med flodheste og krokodiller som naboer. Ellers er campen omgivet af savanne med åbne græssletter og et rigt dyreliv. Især unik beliggenhed under Den Store Migration, hvor Mara-flodens berømte crossings kan opleves direkte fra terrassen.

 

Der er ca. 5 timers kørsel fra Nairobi via hovedvejen eller ca. 1 times flyvning fra lokallufthavnen i Nairobi.

 

Campen

Mara Crossings er en intim og stemningsfuld safari camp ved Mara-floden i hjertet af Masai Mara. Her bor du tæt på den vilde natur med flodheste, krokodiller og et rigt fugleliv lige uden for campen. Her er 12 telte med veranda, hvor nogen er familie telte.

 

Det er en klassisk camp hvor det handler om naturen og den specielle atmosfære af en ægte bush-stemning. Den store terrasse langs Mara-floden er helt fantastisk og ellers er her er en bar, restaurant, lounge og bålsted.

Din dag på Mara Crossings

Din dag på Mara Crossings begynder typisk tidligt med en kop kaffe eller te, inden turen går ud på savannen ved solopgang. Her venter en spændende morgensafari, hvor I sammen med jeres guide leder efter løver, elefanter, leoparder og andre af Maasai Maras fascinerende dyr. Efter safarien vender I tilbage til campen og nyder morgenmaden, inden der er tid til afslapning og frokost. Om eftermiddagen tager I igen på safari, hvor dyrene ofte bliver mere aktive, efterhånden som temperaturen falder. Undervejs kan I nyde solnedgangen over savannen, inden turen går tilbage til campen, hvor aftenen afsluttes med middag under den afrikanske stjernehimmel.

 

Bæredygtighed

Mara Crossings bæredygtighed er mest det de gør for lokalsamfundet med at ansætte de lokale i mange forskellige roller som Housekeeping, i køkkenet og Masaier som holder vagt. Man mærker tydeligt de lokale bånd som kun giver en endnu mere autentisk oplevelse.

 

Personligt minde

Vi sad i den fælles Lounge på verandaen og spillede backgammon mens vi havde svært ved at koncentrere os, da flodens brusen og dyrenes lyde hele tiden forstyrrede os på den gode måde...... Den terrasse de har bygget på Mara Crossing er lavet så godt at flodens oplevelser med dyrene overskygger alt andet.......... Når man så samtidig får en sublim service, så har man nærmest bare lyst til sidde og kigge ud over floden. Det perfekte sted at slappe af efter en dag med masser af eventyr.....

Se video om Mara Crossings

 

 

– Lille, intim og autentisk

 

– Mara River “Front Row” med flodheste og krokodiller

 

– Første parket til migrationen

 

– Rå natur – uden at give afkald på komfort

Billeder

Se flere overnatningssteder