Fairmont The Norfolk
Fairmont The Norfolk
Nairobi - Kenya
Prisniveau
Oplevelsen
Bæredygtighed
Introduktion
Fairmont The Norfolk er en elegant og historisk base for den perfekte start eller afslutning på en eksklusiv Kenya-safari. Midt i Nairobi kombineres klassisk kolonial charme med moderne luksus og en afslappet atmosfære. Her kan gæsterne lande i rolige, grønne omgivelser, inden safarieventyret begynder – eller nyde komforten efter dage fyldt med oplevelser i Kenyas vilde natur.
Beliggenhed
Centralt placeret i hjertet af Nairobi – tæt på byens kultur, business og seværdigheder, men omgivet af frodige tropiske haver og ca. 30-40 min. kørsel til Nairobi lufthavn
Hotellet
Et af Kenyas mest ikoniske hoteller med historie helt tilbage til 1904. The Norfolk kombinerer klassisk kolonial arv med moderne 5-stjernet luksus. Hotellet ligger centralt i byen, men er omgivet af frodige tropiske haver med eksotiske fugle og historiske vintagekøretøjer – en sjælden kombination af storby og ro.
Hotellet har 125 værelser og suiter fordelt i en hestesko omkring en større grøn og frodig have. Her er også swimmingpool, fitnees og spa.
Hotellet tilbyder flere forskellige dining-oplevelser, bl.a. prisbelønnede Tatu Restaurant, Lord Delamare Terrace og den elegante Cin Cin Bar – med alt fra moderne afrikansk-inspireret gastronomi til afternoon tea og live jazz.
Din dag på Norfolk
Dagen kan begynde med en god morgenmad, efterfulgt af en safari i Nairobi National Park, hvor I kan opleve giraffer, zebraer, næsehorn og løver med byens skyline i baggrunden. Safarien kan ende med at opleve elefantbørnehjemmet (David Sheldrick). Efter frokost kan I besøge Karen Blixen Museum og opleve historien bag Mit Afrika. Tilbage på hotellet kan I slappe af ved poolen og afslutte dagen med en god middag i de historiske og stemningsfulde omgivelser.
Bæredygtighed
Fairmont The Norfolk er Green Globe-certificeret. De har fokus på bæredygtighed, lokale råvarer, ressourcebesparelser og støtte til lokalsamfundet.
Personligt minde
Stemningen er helt unik også vil jeg nævne maden som var rigtig dejlig.


