Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Samburu og Buffalo Springs National Reserve




Tørt og dramatisk landskab

Samburu og Buffalo Springs National Reserve

Samburu og Buffalo Springs National Reserve ligger i det nordlige Kenya på hver sin side af Ewaso Ng’iro-floden. Området er kendt for sit tørre, dramatiske landskab med akacietræer, palmer og bjerge i horisonten.

 

Reservaterne byder på et rigt dyreliv og er især kendt for den såkaldte Samburu Special Five: Grevy-zebra, reticuleret giraf, gerenuk, Beisa-oryx og somalisk struds. Her findes også elefanter, løver, leoparder, geparder og store flokke af bøfler.

 

Området

Samburu National Reserve

Samburu National Reserve ligger i det nordlige Kenya langs Ewaso Ng’iro-floden og er et af landets mest særprægede safariområder. Landskabet er tørt og dramatisk med gyldne savanner, akacietræer, doumpalmer og klippeformationer, mens floden skærer sig gennem området og skaber en vigtig livsnerve for dyrelivet. De to reservater ligger på hver sin side af Ewaso Ng’iro-floden og fungerer i praksis som ét sammenhængende safariområde men med lidt forskellige landskaber.

 

Buffalo Springs National Reserve

På den anden side af Ewaso Ng’iro-floden ligger Buffalo Springs National Reserve, som har fået sit navn efter de naturlige kilder, der findes i området. Reservatet er tæt forbundet med Samburu, og de to områder opleves ofte som én samlet safari-destination, men landskabet har deres egne karakteristika.

 

Buffalo Springs er præget af åbne savanner, lavt buskland, vulkanske klipper og palmebevoksede områder langs floden. De naturlige kilder skaber frodige områder i det ellers tørre landskab og tiltrækker et stort antal dyr.

 

Samburu og Buffalo Springs National Reserve

Områdets store styrker er variationen i dyrelivet og den meget anderledes natur end i f.eks. Masai Mara. Området føles mere råt, tørt og afsides, og de dramatiske bjerge omkring reservatet giver en fantastisk kulisse på safariturene.

 

Det er også hjemsted for Samburu-folket, som har levet i området i generationer. Et besøg i området kan derfor også give et spændende indblik i den lokale kultur og traditioner.

 

Samburu National Reserve er ca. 165 km² og Buffalo Springs National Reserve: ca. 131 km². Tilsammen er de altså omkring 296 km² – næsten 30.000 hektar som er ca. halvdelen af Bornholm.

 

Dyreliv

Samburu og Buffalo Springs er kendt for et meget varieret dyreliv, men især for de arter, som er tilpasset det tørre landskab i det nordlige Kenya. Ewaso Ng’iro-floden er områdets livsnerve og tiltrækker store mængder vildt, særligt i de tørre perioder.

 

Området er berømt for Samburu Special Five: den sjældne Grevy-zebra, den karakteristisk mønstrede retikulerede giraf, den langhalsede gerenuk, den elegante Beisa-oryx og den somaliske struds. Flere af disse arter er langt sværere at opleve andre steder i Kenya.

 

Der er samtidig gode muligheder for at opleve elefanter, som ofte ses langs floden, samt løver, leoparder, geparder og hyæner. Leoparderne kan især være spændende at lede efter i de mere tætte områder langs floden.

 

Blandt de øvrige dyr findes bøfler, almindelig zebra, impala, vandbuk, dik-dik, vortesvin og forskellige gazelle- og antilopearter. Floden og de grønne områder omkring den skaber desuden gode forhold for et rigt fugleliv med blandt andet rovfugle, isfugle og farverige savannefugle.

 

Det er ikke big 5 område da næsehornet ikke er her.

 

Safariaktiviteter

Her er flere forskellige safariaktiviteter. I dagtimerne køres de klassiske bilsafarier, som både kan være i åbne og lukkede Toyota Land Cruisers. Det er ikke tilladt at køre offroad for at komme tættere på dyrene – man skal holde sig til vejene. Nogle områder kan man lave vandresafari men ellers har de forskellige camps også nogen områder hvor de kan lave ”bushbreakfast” og ”sundowner stop”. For mindre strenge regler kan man vælge de private områder.

 

Vores vurdering af Samburu og Buffalo springs national reserve

Samburu & Buffalo Springs er fantastiske safariområder, hvor det tørre nordkenyanske landskab, det unikke dyreliv og mødet med Samburu-kulturen giver en god samlet safarioplevelse, der adskiller sig fra Kenyas mere klassiske safariområder. Det er mere råt med spektakulære landskaber, færre turister og efter vores mening et af de bedste områder i Kenya.

 

Sæson

Juni–oktober: Den bedste periode, hvis fokus er på dyrelivet. Vegetationen er mere sparsom, og dyrene samler sig omkring floden og vandhullerne, hvilket gør dem lettere at finde.

 

Januar–marts: En rigtig god periode. Vejret er typisk varmt og tørt, og der er gode muligheder for at se de karakteristiske arter som Grevy-zebra, retikuleret giraf, gerenuk og Beisa-oryx.

 

April–maj: En vådere periode……. Regnen kan gøre nogle veje mere udfordrende, men landskabet bliver grønnere, og der kommer flere fugle og nyfødte dyr. Det kan derfor være en spændende periode for rejsende, der gerne vil opleve naturen mere grøn og frodig.

 

November–december: Normalt kortere regnperioder. Regnen kommer ofte som kraftige byger, hvorefter solen vender tilbage. Det kan give flotte landskaber og gode fotoforhold.

Læs mere

Hvorfor Samburu og Buffalo Springs?


Samburu Special Five



Tørt, dramatisk landskab med bjerge og klipper



Mindre turistet og mere eksklusivt



Færre køretøjer end mange andre områder i Kenya



Masser af elefanter




Samburu og Buffalo Springs National Reserve

Området er kendt for

Ewaso Ng’iro-floden

Nogle måneder er her mere frodigt

Ens eftermiddagssafarier er magiske

Langs floden er der store

Masser af zebraer

Zebraer er der mange af

Impalaen er en elegant antilope

Her er mange forskellige antilope

Løven er Afrikas største rovdyr

En dramatisk kamp mellem snigeri og hurtighed

Så sætter løven efter vildsvinet

Bedste mulighed for overlevelse er tæt vegetation eller en hule

Leoparden er et elegant og meget alsidigt rovdyr

Samburu har masser af elefanter