Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3392

Email: info@afrikashorisonter.dk

Telefon: (+45) 22 82 75 90

Cykeltur på La Dique




Selvguidet tur, så frihed til at udforske i eget tempo

Cykeltur på La Dique

Oplev den charmerende ø La Digue på din helt egen måde på en selvguidet cykeltur rundt på øen. Det praktiske er arrangeret, så I skal bare udforske lige det, I har lyst til.

 

At cykle mellem strandene på La Digue er både nemt og smukt – øens små veje er omgivet af palmer, grønne marker, idylliske bugter og kreolsk arkitektur, hvilket gør det oplevelse i sig selv at cykle rundt på øen.

 

Oplevelsen

I bliver hentet på jeres hotel og kørt til havnelejet for jeres katameranbådtur til La Dique. Ved ankomsten bliver der taget imod jer, og I har en briefing om højdepunkterne, der er at opleve på øen, samt får udleveret jeres cykler.

 

I kan vælge at følge anbefalingerne eller bare nogle af dem - og ellers bare tage på eventyr på øen.

 

Nogle af højdepunkterne er det historiske L'Union Estate, hvor I kan vandre gennem det gamle plantagehus, se den traditionelle kopramølle og bådeværftet og lære om øens historie. Her har I to gratis smagsprøver af Takamaka rom, og der er mulighed for yderligere smagsprøver, cocktails eller endda prøve at blande din egen rom. Ud over at opleve den kendte strand, Anse Source d'Argent, så kan I overveje nogle af nedenstående strande og ellers bare nyde øen, mærke stemningen og spise en god frokost på en af de lokale restauranter.

 

Anse Coco – En afsidesliggende og fredelig strand omgivet af granitklipper og tropisk vegetation. Perfekt til en rolig svømmetur eller picnic.

 

Anse Severe – Kendt for sit klare vand og udsigt over små nærliggende øer, ideel til snorkling og afslapning.

 

Grand Anse – En lang, dramatisk strand med kraftigere bølger, populær til gåture langs kysten.

 

Petit Anse – En lille, skjult strand tæt på Anse Source d’Argent, perfekt til en mere intim og fredelig oplevelse væk fra turisterne.

 

Anse Patates – Mindre kendt og rolig strand, ideel for dem, der søger afslapning og smukke omgivelser.

 

Information

  • Det er en selvguidet heldagsudflugt, som afgår fra Praslin (09:00 - 16:30) eller Mahe (07:00 – 18:30) mandag og torsdage. (Tiden afhænger af, hvor I bor på øen).
  • Turen inkluderer hoteltransport, katamaranbådtur mellem øerne, briefing af øen, cykeludlejning samt entré til L'Union Estate. Frokost er ikke inkluderet.
  • I sejler med katamaran, og her er en streng ingen-sko-politik. I skal tage jeres sko af, inden I går ombord på katamaranen.
  • Husk solcreme, håndklæde og badetøj.
Læs mere

Glæd jer til


–   Besøg ikoniske Anse Source d’Argent stranden



–   Cykle til andre strande som Grand Anse



–   Smag takamaka rom ved L’Union Estate



–   Stop på en strandbar for en forfriskning




Får udleveret cykler

Fantastisk ø at cykle rundt på

Anse Source d'Argent

Strandene på La Dique

Granitformationerne

L'Union Estate

Stop ved en Juice bar

Tidlig morgen eller sen eftermiddag

Skumringstiden

Kæmpe sten